Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
377"
Gjendin omgives af meget steile fjeldvægge, saa man fra
vandet ikke kan se tinderne, der hæver sig paa begge sider. Langs
stranden er aldeles ufarbart; ved den vestre ende, hvor Storaaens
og Vesleaaens dalfører munder ud, har disse elvedrag dannet en
slette, bevokset med smaabirk. Ved denne ende af vandet laa
før kun en gammel stenbod, hvor der om sommeren var en
«gjeitbudeie» fra Lom og en fækar, der stelte med det
driftekvæg, som beitede i de tilgrændsende dale. Boden var yderst
tarvelig, men ydede et velkomment nattely for de rensjægere, der
streifede om i disse egne, og for de turister, der kom over fra
Bygdin gjennem Svartdalen eller fra Lom gjennem Leirdalen eller
Visdalen.
Bessvatn i Vaage er 5.9 km.! stort. Det ligger i en høide
af 1 393 m. o. h., Gjendin 992 m., saa at Bessvatn kommer til
at ligge 401 m. eller med et rundt tal 400 m. over Gjendin.
Nu er den korteste horisontale afstand fra Bessvatns vestlige
ende til Gjendin kun 350 m. efter rektangelkartet, saaledes at
her fremkommer en overmaade steil styrtning fra Besseggen til
Gjendin. Det gjenstaaende stykke fjeld, som spærrer for
Bessvatns vestende og hindrer dette i gjennem en fos at styrte sit
vand ud over fjeldvæggen ned mod Gjendin, er kun 7 m. høit
og paa det smaleste ca. 25 m. bredt. Høiden er altsaa ikke
større, end at man ved hjælp af en hævert kunde tømme en del
af Bessvatns vand ud over fjeldvæggen.
Bessvatns største dybde er 103 m. Fra Bessas udløb til
sydvestre ende er følgende dybder med omtrent 350 m. mellem
hvert lodskud:
Lesjeskogsvatn i Lesje er 5.4 km.2 stort og ligger 613 m. o. h.
Baade Rauma og Laagen kommer fra dette vand.
Lesjeskogsvatn blev efter Hiorthøy opdæmmet ved Lesje verks
anlæg i det 17de aarhundrede.
Schøning skriver om Lesjeskogsvatn, at det af naturen ikke
var saa stort og dybt, som det er nu; men da Lesje jernverk
blev optaget, lod man ved dæmninger vandet inddige i begge
ender. Denne dalstrækning, hvor der før kun havde rundet smaa
elve, blev da forandrede til et stort vand, ved hvis østre ende det
vand nu udrinder, der driver (1775) verkets masovn, hamre og andre
indretninger. Schøning angiver, at Lesjeskogsvatn paa sine steder
12 m.
15 »
29 »
17 »
17 »
24 »
48 m.
48 >
31 »
46 »
52 »
95 »
103 m.
21 »
28 »
37 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
