Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•378
KRISTIANS AMT.
er 12 til 16 favne dybt. Der var adskillige flydende øer, hvilke
skalde skyldes vandets opdæmning. En af disse øer, som flød
ved sjøens østre ende, og som var besat med træer, havde man
maattet hænge til det faste land med en jernlænke, for at hindre,
at den ved strømmen eller ved vinden skulde lægge sig for
mundingen af vandet og for renderne, som drev verket.
Lesjeværingerne har i den senere tid flere gange forhøiet
dammen i den nordre ende af Lesjeskogsvatn, saa alt vandet i
det 11 km. lange vand skal rinde sydover i Laagen.
Før opdæmningen var vandskjellet ved Tansæterosen, og
derfra randt vandet 7 km. nordover og 4 km. sydover til
udløbene af vandet.
Lesjevatn i Lesje var 10.5 km.2 stort og laa 535 m. o. h.
Det er nu udtappet.
Lesjevatn bestod af to bækkener, Siemsvatn og Lesjevatn, skilte
ved den korte Hatremsaa. Den øverste del af Siemsvatn var
ved sommervandstand 900—1 200 m. bred og den nederste 400
—500 m. Den øverste del af Lesjevatn var op til 3 km. bred.
Hvorledes vandet er sænket, er ovenfor omtalt (pag. 350).
Islægning og isløsning paa indsjøerne. Vandet i
ind-sjøerne opvarmes og afkjøles fornemmelig fra overfladen, og den
varme, som sjøen faar fra overfladen, fordeles i sjøen ved
strømninger. Vandet har sin største egenvegt ved en temperatur af 3.9
— 4 ° C.; er der stort tryk som i en dybde af 400 m., er den
største egenvegt omkring 3.5° C. Vand, som er varmere eller
koldere end omkring 4 vil af denne grund synke ned mod
bunden, og derfor skulde man i dybe indsjøer finde en temperatur
af 3.5 til 4° ved bunden. Iagttagelser fra Mjøsen viser, at dette
er tilfælde.
Om islægningen og isløsningen af en del sjøer i amtet er der
samlet oplysninger af cand. min. Andreas Holmsen.
Lufttemperaturen har den største indflydelse paa af kjølingens
gang og derigjennem paa islægningstiden. Skydækket, nedbøren
og vinden spiller, sammenlignet med lufttemperaturen, en
underordnet rolle for islægningstiden.
Indflydelse paa tiden for islægning har derhos først og fremst
sjøens dybde. Afkjølingen tager meget længere tid i en dyb sjø
end i en grund.
Vore grunde indsjøer, som f. eks. Vansjø, Øieren, Storsjøen
i Odalen, Vinstervøtn o. s. v., islægges 1—3 uger efter den dag
om høsten, da luftens middeltemperatur er 0°; de middelsdybe
sjøer (ca. 100 m. største dybde), som Sperillen, Osensjøen, Tyin,
Oldenvatn, Langvatn ved Sulitelma o. s. v., islægges 4—8 uger
efter denne dag, medens de dybeste sjøer, som Bandak, Bygdin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
