Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
383"
retning, eller langsefter «marbakken», som her har steile, flere
hundrede meter affaldende sider. Raakerne vil paa disse steder
vise grændsen mellem grundere partier langs land og de dybere
midtpartier.
Raakerne løber enten parallelt med Mjøsens hovedarme eller
de afskjærer de grunde fjordarme.
I den første tid efterat isen har lagt sig, er denne gjerne
urolig, hvis den er snebar. Der høres især paa enkelte dage
dumpe smeld og drøn, snart paa en kant, snart paa en anden,
og isen faar sprækker; men er der kommet et ikke altfor tyndt
snelag paa isen, standser raakdannelsen næsten helt, og man
hører ikke længere smeld i isen ; er snelaget meget tykt, danner
der sig saa godt som aldrig raaker.
At sneen virker, at isen bliver rolig, kommer vistnok deraf,
at sneen ligger over som et dække og beskytter den mod hyppige
og sterke temperaturforandringer. Raakerne opstaar helst under
sterk kulde og under storm.
Eina i Eina herred, som er 12.7 km.2 stort og ligger 394
m. o. h., har gjennemsnitlig islægning 4de december og isløsning
17de mai. Isen kan lægge sig mellem 23de november og 16de
december, og isen kan gaa op mellem 8de og 22de mai.
Randsfjorden, hvis størrelse er 136.4 km.2, og som ligger 133
m. o. h., har en største dybde af 108 m.
Randsfjorden har været islagt i alle de 17 aar, hvori der er
observationer. Gjennemsnitlig har den øverste del fra Odnes til
Rødnes lagt sig 21de november, og hele sjøen har været aaben
igjen 6te mai. Gjennemsnitlig pleier hele sjøen at være islagt
7de januar, og isløsningen pleier begynde 2 til 3 dage tidligere
ved sydenden end ved nordenden.
Den nordlige del kan lægge sig saa tidlig som 10de november,
men og saa sent som 2den december. Den sydlige del kan lægge
sig saa tidlig som 24de december, men og saa sent som 7de
februar. Sjøen kan være helt isfri 26de april, men kan og ligge
til 17de mai.
Ottavatn, med Vaagevatn, som er 27.7 km.2 stort og ligger 363 m.
o. h., er 72 m. dybt.
Ottavatn lægger sig sædvanlig først i vandets vestlige og
grunde del, omkring midten af november. Det egentlige
Vaagevatn fryser i almindelighed til i de første dage af december. I
30 aar har det kun en gang, nemlig i 1888, hændt, at der har
lagt sig is her før den 20de november. Vinteren 1881—1882
lagde isen sig ikke før ud i januar. Islægningen har i
almindelighed indtruffet i tiden fra midten af november til midten af
december, og gjennemsnitlig i løbet af 20 aar den 3die december.
Isløsningen pleier at foregaa omkring 10de mai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
