Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•382
KRISTIANS AMT.
Det er efter dette ikke stor forskjel mellem disse tidspunkter,
uagtet sjøernes form og dybde er meget forskjelligartede i de
nævnte sjøer. Dette viser, at klimatet øver stor indflydelse paa
isløsningen, mere end sjøernes form og dybde.
Naar der regelmæssig medgaar et vist antal dage mellem
isløsningen paa den sydlige del og paa den nordlige del af
Mjøsen, maa dette dog komme af andre grunde. Thi aprils
middeltemperatur er lidt høiere paa Lillehammer end paa Hamar.
Indflydelse paa tiden for isløsningen har isens tykkelse.
Denne er paa Mjøsen forskjellig i forskjellige aar og forskjellig
over Mjøsens forskjellige dele, ofte tyndere over den dybeste del
søndenfor Helgeøen end lige ud for Hamar og meget tyndere end
i nordenden.
Isens tykkelse er igjen meget afhængig af sneen. Et straks
efter islægningen faldende mægtigt snelag vil hindreisens raske vækst.
I de fleste aar er der fast «staalis» paa Mjøsen, men enkelte
aar sner det under islægningen, og da bliver isen mere porøs og
taaler ringe belastning. Denne «sneis» er farlig at kjøre paa, og
naar folk tidlig kjører ned gjennem isen, tilskrives dette sneisens
ringe bæreevne.
Raaker eller sprækker i isen paa Mjøsen dannes ofte hele 5
km. lange omkring indsjøens midtre bredere dele; paa de smale
fjorde er de hyppigst op til 2 til 3 km. lange. Sprækkernes
bredde er sædvanlig ringe, saa at man kan hoppe over dem,
hvor iskanterne er sterke; undertiden er de meget bredere, ligetil 4
— 5 m. Ali kjøre over en utilfrossen smal raak er meget farlig; det
aabne vand i raakerne tærer paa iskanterne, som er yderst skjøre.
Raakerne synes at opstaa under skruinger i isen eller under
et sterkt pres i denne. LTnder smeld og brag springer store, lige
til meterhøie isflak op og stiller sig paa kant og viser raakens
vækst henover isen, saa den paa snebar is kan sees mange
kilometer. Raaken er gjerne zikzakformet eller gaar i bugtninger.
Oftest har den dog en bestemt hovedretning. Sjeldnere danner
raaken en stor bue, en vinkel eller forgrener sig i 2 eller flere
arme. Hyppigst begynder og slutter raaken ved land.
De fleste raaker omkring Mjøsens midtre, brede del optræder
aar efter aar næsten ganske paa samme sted og med samme
hovedretning. Mange af dem er aarvisse, andre optræder ikke
hvert aar. Paa de for raakdannelse mest udsatte steder optræder
i nogle aar blot 1 raak, i andre 2, hvilke da pleier at løbe
parallelt med hinanden.
Raakernes forløb i det brede og dybe midtparti synes at staa
i forhold til indsjøens form og dybde.
Paa denne del af Mjøsen ligger de i de fleste tilfælde der,
hvor bunden har en sterk heldning og tvers paa heldningens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
