Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
385"
Vangsmjøsen pleier i regelen at islægges mellem jul og
nytaar, men enkelte aar ikke før ud i januar maaned.
Isløsningen pleier at finde sted i sidste halvdel af april eller
begyndelsen af mai. I 1899, da der var en sen isløsning,
begyndte den i førstningen af mai og varede til 19de mai, da sjøen
var ren for is. Det kan hænde, at isen brydes op under sterke
nordvestlige vinde.
Slidrefjorden er 12.4 km.2 stor og ligger 370 m. o. h.
Efter 30 aars observationer af distriktslæge Printz er tiden
for islægningen og isløsningen paa Slidrefjorden 24de november
og 15de mai.
Der kan lægge sig is saa tidlig som Ilte november, men og
saa sent som 16de december. Isen kan løsne 29de april, men
den kan ligge til 30te mai.
Floing, dragsu, seiclies i indsjner. I flere norske
indsjøer er iagttaget, at vandstanden paa samme sted i sjøen stiger
et vist antal minutter og saa synker i lige mange minutter, for
saa atter at stige og synke i lige lange tidsrum. Disse
rhyt-miske oscillerende bevægelser er kjendt under navnet «seiches»
og er beskrevet fra flere sjøer, saaledes fra Genfersjøen,
Boden-sjøen, Neuchatellersjøen, sjøer i Nordamerika o.s.v.
Tømmerfløderne i Osen i Hedemarkens amt kalder disse
bevægelser, der her er ledsaget af strøm, fløing, paa Søndmør
kaldes de dragsu. Deslige bevægelser er iagttaget i Mjøsen,
Mest regelmæssige har disse bevægelser vist sig i sjøens sydligste
ende, hvor tidsperioden udgjør 21 minutter. Bevægelsen er
iagttaget saavel under høi som lav vandstand, samt om vinteren,
naar der har ligget isdække over sjøen. (Holmsen: Seiches i norske
indsjøer).
Saadanne bevægelser, seiches, forekommer vistnok i mange
indsjøer. Saaledes beretter oberst Hertzberg i 1896:
Under en voldsom byget søndenvindsstorm stod Gjendin i
rok; sne- og regntunge vindrosser trykkede stødvis med en larm
som af fossefald gjennem Svartdalen, Knutshullet og Skarflygabet
ned mod sjøen og frembragte særlig mod den nordre bred ikke
ganske smaa bølger, som brød mod den bratte kyst.
Gjendins vestende mellem Storaadølas og Vesleaadølas udløb
er langgrund. Indover denne grunde flade kom med længere
uregelmæssige mellemrum hvidskummende, ganske mægtige
brændinger, aldeles som de skulde være født og baarne af det vilde
hav og ikke opstaaede i en fjeldsjø flere tusen fod over
havfladen. Der kunde gaa hele kvarter hen, i hvilke kun
smaa-bølgerne opførte sin forholdsvis regelmæssige dans; men saa
tilkjendegav igjen tætte, i rasende fart fremrykkende sne- og
25 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
