- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
386

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

KRISTIANS AMT.

haglskure paany de sig nærmende orkanagtige vindkast, og saa
reiste den omtalte brænding sig atter efter alle det store havs
regler og skyllede skumhvid ind igjen med kraft og i et
sammenhængende drag ind over alle grundene mod strandkanten.
Dragsuens lodrette høide ansloges til 4 fod.

Disse stormflodbølger antages frembragt ved det atmosfæriske
tryk forvoldt ved luftens sammenpresning gjennem det trange
skar paa Gjendins sydside.

IndsjøYaildetS farve. Vandet i indsjøerne er forskjellig
farvet; det kan være blaat, grønt, gulagtigt eller orange, brunt.
Hyppigst er farverne blaa og grønne.

E. Mohn omtaler under en vandring i fjeldene om
Svartdalen, at et vand øverst i Svartdalen var graat af al den aur,
elven førte ned i tjernet, og føier til: Vi havde tidligere idag
seet blaa, mørkegrønne, lysegrønne og sorte tjern, nu flk vi se
en femte farve.

Den farve af indsjøvandet, som her skal omtales, er ikke
den graa farve, som skyldes det slam, som bræelvene fører med
sig, og som ikke er andet end pulveret af sønderslidt sten, som
er fremkommet ved stenenes skuring under bræernes bevægelse.
Der er som før berørt flere nuancer i indsjøernes farve, særlig i
høifjeldet.

Elve, som fører brævand, har undertiden navn efter sin
farve, saaledes Mjølka eller Mjølkedøla, der udmunder i Bygdin,
hvis navn afledes af mjölk, melk. Navnet sigter til vandets
graa-hvide farve. I elven Mysubytta i Skjaak er farven sammenlignet
med mysa, valle.

Elvenavnet Syrpbytta i Skjaak er sammensat med syrp, søle,
dynd. Leira har navn af sin lerfarve. Disse elve næres af
bræer.

Allerede i 1847 paaviste Bunsen, at det kemisk rene vand,
seet gjennem et lag paa 4 m.s tykkelse, var blaat, en farre som
himmelens blaa, og senere forsøg har bekræftet dette.

Havet har, naar det ikke er forurenset, ogsaa blaa farve,
og dets farve er i regelen dybere blaa end indsjøernes.

Da det rene vands farve er blaa, saa opstaar spørgsmaalet
om aarsagerne til de andre farver, som sees i mange indsjøer.
Denne indsjøernes farve er i det hele temmelig konstant, nogle
sjøer er blaa, andre grønne; nogle er grønne i en del af sjøen,
og blaa i en anden del.

Der er foretaget undersøgelser over aarsagerne til vandets
forskjellige farve, saaledes af F. A. Forel i hans bog fra 1895
om Genfersjøen, hvilken sjø er bekjendt for sin vakre blaa farve.

Efter disse undersøgelser er det rene vands hovedfarve eller

-i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free