Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•388
KRISTIANS AMT.
Saalænge det tint fordelte slam fra elvene forbliver svævende,
dannes der farvede strækninger, som kan være grønagtige,
gul-agtige, men denne farve afsvækkes efterhaanden, som dette fint
fordelte slam synker, eller dette vand blander sig med sjøens
store vandmasse.
Vandets blaa farve synes imidlertid at kunne forandres af
forskjellige grunde til grønt.
Vandets blaa grundfarve antages at kunne forandres i
retning af grønt, brunt, rødt og gult ved farvede organismer, som
udvikler sig i tilstrækkelig mængde i vandet. Overhovedet er
vel aarsagerne til den forskjellige farve i vandet i indsjøerne
ikke sikkert paavist, og aarsagerne kan vel være forskjellige.
Fiske og fiskerier.
Fisket i ældre tid. Fiskeretten i fjeldvandene har fra
gammel tid hørt bygderne til og været benyttet af dem.
Fiskevande og fiskere i amtet omtales gjentagne gange i
gamle sagn og i den gamle historie. 1 et brev fra biskop Ivar
af Hamars tid (1202—1220) berettes, at da Olav den hellige
kristnede Lom, gav han Torgeir Gamle paa Garmo det fiskerige
vand Pessir (Tessevatn), mod at denne skulde bygge en kirke paa
sin gaard. Sagnet gjælder den ældste kirke paa Garmo.
Schøning beretter noget anderledes, at Tessevatn skulde være
foræret af St. Olav til kirken og til manden paa Garmo, hvis
han vilde tillade, at en kirke paa hans grund maatte bygges.
Det er vel den form sagnet havde paa Schønings tid.
Efter dom i begyndelsen af 19de aarhundrede var Tessevatn
ved hævd gaaet over til et almindeligt almenningsvand,
undergivet Vaardalen almues brugsret.
Om fiskevandene mellem Gudbrandsdalen og Valdres har der
i ældre tid været stridigheder.
Heimdalsvatn med omgivelser har tilhørt gaarden Sandbu
fra langt tilbage i tiden. Men før Heimdalen kom under gaarden
Sandbu, skal det med sine herligheder af jagt-, fiske- og
beites-marker have tilhørt Valdres, og der har været langvarige
stridigheder om rettigheder i fjeldet.
Kong Sverre gav Ivar Gjesting af Sandbu brev paa
Heimdalen og Heimdalsvatn, hvilket er mærkeligt, eftersom Ivar
Gjesling var en af de lendermænd, som i 1177 kjæmpede mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
