Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER.
389
ham. Maaske har det været en art af bestikkelse for at sikre
sig Ivars troskab.
Denne gave af Heimdalsvatn, der før tilhørte Valdres, har
vistnok været stridende mod loven, da det vel har været et
almenningsvand, hvor grændserne eller brugsretten efter
Gula-thingsloven ikke kunde forandres. Eierne af Sandbu sees ogsaa
ned gjennem tiderne stadig at have søgt kongelig bekræftelse
paa gavebrevet helt til Kristian V’s tid. I aaret 1280 lod Sigurd
Ildjarn, som da eiede Sandbu, kongernes gavebreve oplæse paa
halve-thinget i Nordre Gudbrandsdalen. Ridder Sigurd Erlendssøn
optog i 1336 thingsvidne paa thinglysningen i 1280.
Efter Hiorthøy hørte under gaarden Blakar i Lom et
fiskevand kaldet Smaadalsvatn med god fjeldørret. Dette vand
tilligemed den dal og havning, hvor vandet ligger, blev af kong Haakon
ved hans nærværelse paa Loms thing givet under gaarden Blakar
til en kone, som den tid beboede gaarden.
I Laagen i Faaberg har fra gammel tid været fisket lakesill.
Hamar domkirke eiede varp her, og en kannik fra Hamar sang
messen for den til fisket søgende almue. Biskop Gunnar af Hamar
opførte i aaret 1459 et kapel paa en øre nederst i Laagen. Det
blev siden flyttet til Faaberg præstegaard og er indlemmet i
Lillehammer museum.
I diplomer og jordebog findes navne paa fiskepladse (Içg, varp)
nederst i Laagen, hvilke i middelalderen ansaaes for
eiendoms-gjenstande af ikke ringe betydning. I 1386 og 1395 nævnes
Mikialsvarp, i 1413 og 1418 Kiærwarpeno, som maa have faaet
sit navn deraf, at der fiskedes med det fangstredskab, som
kaldtes ker (kar).
I 1429 nævnes varpet Kosten, i 1441 Mannavarp paa det
vestre land, i 1445 Glotten, i 1493 Steinswarpet, Thennelauget
(der omtales «to teinestøder» i Laagen udenfor Steinbrufossen 1469.
Navnet er taget efter fiskeredskabet teina, og Stein brufossen
kjendes endnu nordenfor Isakstuen i Faaberg). Canickevarpet tilhørte
kannikerne i Hamar.
Biskop Jens Nilssm omtaler 1594 i sine visitatsbøger, at gaarden
Tetrog (Teterud), som hørte til præstebolet paa Gran, ligger «ret
hoss det vand Inen (Eina) nordenfor, och fanger der wdj skiøn
ørit och andet».
I biskop Jens Nilssøns visitatsbøger heder det om Jaren:
«I dette vand er ørit, røye, abor, karuser och kime, huilcken ere
lige saadan som krøyklinger».
Om fiske og fiskevande i Valdres fortæller Herman Ruge,
sognepræst til Slidre fra 1737—1763:
«Alle disse vande og paa fjeldene, de navngivne og ei
navngivne, de store med de smaa (fiskeløse alene undtagne), vrimle
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
