- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
391

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKE Ofl FISKERIER.

391

snøre, som brugtes til at mete dels i elve, dels i sjøerne. Der
sattes, naar vandet var lavt, de saakaldte vaser eller
abbor-braater af nogle granbusker, til hvilke fisken gaar hen, naar
vandet vokser. Støkrog eller stangkrog var en dobbelt krog af
staaltraad fæstet med en snor til en stang til gjedder, videre
jøster eller lyster, og endelig sløe, som byggedes i store elve.

Hiorthøy omtaler, at gudbrandsdølerne fiskede i fjeldvandene
snart om sommeren og høsten, snart paa isen. Vinter og foraar
fiskede de dels med garn, dels med vad eller not, dels med sløer
i elvene, som løber fra vandene, dels paa isen, da de hugger flere
huller med en ispil, igjennem hvilke huller de firede ned
fiskekroge paa en snor, omtrent Vi alen fra bunden; paa krogen er
medemark. som de om sommeren graver op af jorden og
forvarer i et kar med jord i en god kjælder, til de vil bruge den
om vinteren. Enhver, der fiskede, havde i det mindste 100—200
fiskekroge at passe paa isen den ene dag efter den anden, saa
længe fisken vilde bide. Over ethvert hul laa et tvertræ, hvorpaa
fiskesnoren var bunden, og omtrent et par favne, som løb løst.
naar fisken heftede sig ved krogen, at den ikke i en hast skulde
rj’kke snoren af. Over ethvert hul lagdes en ener eller en
granbusk, forat f ikke hullet med snoren skulde fryse fast fra den
ene dag til den anden.

Ferskvandsfiskenes alder og vækst. Fiskenes skjæl eller
risp viser under et forstørrelsesglas lyse gjennemsigtige, smalere
og bredere ringe, nogenlunde i lighed med de aarringe, som kan
sees i en gjennemsaget træstamme. De smale ringe antyder
den tid af aaret, da det har været knapt med næring for fisken,
det vil sige vinteren; de bredere ringe antyder den gode tid,
sommeren. De smale ringe kaldes vinterringe, og tælles disse
vækstringe, saa kan man se, hvormange vintre fisken er gammel,
og maales og veies saa fisken, kan man se, hvor stor den er i
en given alder.

Maaling og veining af fiske, hvis alder er bestemt ved hjælp
af vækstringene paa skjællene, viser, at ørreten vokser meget
forskjellig i do forskjellige vande, og ørreten i bække vokser
langsommere end ørret i indsjøer.

Aarsagen til, at ørreten vokser hurtig i somme vande og
langsomt i andre, er den, at tilgangen paa næring er forskjellig.
Ørretens næring er dels organismer, som svæver i vandet (plankton),
dels er det insekter, som tilføres fra luften eller det omgivende
land, dels er det bunddyrene, som kan være insektlarver,
vandinsekter, krebsdyr, orme, snegle og muslinger.

Ørretens føde er fortrinsvis insekter og bunddyr. Efter
Huitfeldt-Kaas og Knut Dahl er den bedste ørret i de vande, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free