Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•390
KRISTIANS AMT.
af fiske, og, enskjønt hver mand, ja saa godt som hvert
menneske, fisker og det paa alle maader og ved alle midler, finde
dog alle i disse vande et saadant Guds forsyns spisekammer, at
om de ei ere mere følesløse end de fjelde de boe iblandt, maa
de og heraf se, hvorledes Gud oplader sin haand og mætter dem,
tilligemed alt det der lever, med velsignelse. Dog sige de gamle,
at fiskeriet ei er nær saa rigt nu som i deres ungdom.
Aarsagerne dertil kan maaske være adskillige; men tvende synes mig
at være naturligst. Den ene, deres liner eller rever samt med
for smaabundne masker bundne garn, hvorved smaafiskene
udryddes. Den anden, at de }:>aa den tid, fiskene gyde sin rogn
og de søge osene (d. e. udløbene af vandene), ved en art fælder
(at jeg saa skal tale) kaldede sløer, der ere bygninger i vandet,
fange en stor deel af deslige drægtig fisk, her kaldet gangefisk,
og desuden slaa en utrolig mængde af samme med deres lyster.
Thi da for det første hanfisken gaar fra, rogn- eller hunfiskene
for det andet ikke alle ere drægtige, men en stor deel aarligen
golde (eller, som her tales, gjeldfisk), ser man letteligen, at den
mindste del af fisken gyder; naar nu hunnerne paa den tid
ødelægges, og man og betænker, at meget af den udgydede rogn
fordærves, en del og opædes af fisk, begribes letteligen, at
fiskeriet ved deslige oeconomi, aar efter aar, maa blive slettere og
slettere.»
Efter Valdresia var der mest abbor og ørret. Jo mere
vandene laa tilfjelds, des større og federe var fiskene.
Buge omtaler at fiskevandene i Valdres «kan man gjerne,
indberegnede smaa og store, ansætte for 140 å 150. I Slidre
præstegjeld alene ere ved 60».
Schøning omtaler fra Lesje, at i den lange sjø, som ligger
herved eller søndenfor præstegaard«! og strækker sig forbi samme
paa begge sider af den, findes i bunden en del dybe huller, i
hvilke de store fiske i sjøen samler sig om høsten, hvorover de
paa den tid der eftersøges og fanges. En af disse høler eller
dybe huller kaldes Hagebrynd, men forresten er vandet her i
sjøen, især ved præstegaarden, saa grundt, at man kan vade
derover. Dette er det nu udtappede Lesjevatn.
Om fiskevande i Vaage skriver Schøning: «Fast alle
fiskevande, nogle faa af de bedste undtagne, som er private folks
bevislige eiendomme, er lagte til kongens alminding, men som
man tror, uden at have dertil forhen henhørt.»
De redskaber, som anvendtes ved fisket i Sommerfelts tid,
ca. 1790, var not, som især brugtes til lakesill og krøkle, videre
garn, store ruser til gjeddefangst, mindre ruser, som kaldes kyper,
tener eller meler, ved hvilke især fangedes abbor i Mjøsen og
ørret og harr i elvene, hov, rev, som andensteds kaldes line,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
