Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE Ofl FISKERIER.
395
Fiske Og fiskerier i indsjøerne. I vasdragene paa
Vestlandet er det kun fire fiske, som er udbredte, nemlig laks, ørret,
rovr og aal.
I vasdragene i det sydøstlige Norge findes derimod mange
flere arter, nemlig: Tryte eller abbor (perca fluviatilis), gjørs
(ludo-per ca sandra), steinpurke (acerina cernua), sandskre (cottus poecilopus),
lake (Iota vulgaris), stikling (gasterosteus aculeatus og flere arter),
karusse (cyprinus carassius), gorkim eller ørekyte (phoxinus aphya),
hersling eller træl (leuciscus grislagine), raufjødring eller vederbuk
(leuciscus idus), orbug (leuciscus cephalus), murt eller sørenne (leuciscus
rutilus), stfl’v (leuciscus erythrophthalmus), blaaspole eller blaaspord
(aspius rapax), løia eller lune (alburnus lucidus), brasma eller brasen
(abramis brama), røyr {salmo alpinus), laks (salmo salar), ørret (salmo
eriox), krøkle eller slom (osmerus eperlanus), liarr (thymallus vulgaris),
lakesill eller vemme {coregonus albula), sik (coregonus lavaretus), gjedde
(esox lucius), aal (anguilla vulgaris), niauing (petromyzon branchialis).
De nævnte fiske, undtagen gjørs, sørv, blaaspole, brasme og
aal flnde3 i Kristians amt.
Af de paa Vestlandet forekommende fiske mangler lakseu
og sjøørreten samt aalen i Kristians amt; de har ikke naaet op
over fosserne.
Paa hele vestkysten, der beskylles af salt hav, er det kun
de fiske, der kan vandre gjennem salt vand, der har fundet vei
op i vasdragene, og da desto længer, jo større evne de har til
at overvinde alle vanskeligheder.
I saa henseende synes ørreten at være bedst udrustet. At
laks, ørret og aal vandrer i havet, er bekjendt nok, men i de
nordlige landsdele er det samme tilfældet med røyren.
I Finmarkens og Tromsø amter gaar den ud i havet og stiger
ud paa sommeren op i elvene og vandene for at gyde. Den er
der noget større end ferskvandsrøyren, men overstiger kun
undtagelsesvis mere end 2 kg.; dens kjød er ganske fortrinligt og
sterkt rødt, og den giver lige saa god rakefisk som fed fjeldørret.
Hvad angaar evnen til at overvinde vanskelighederne i
vasdragene, saa er ørreten vistnok røyrens overmand, men røyren har
dog en stor vertikal udbredelse. Den forekommer saaledes i
Fæmundsjøen, 663 m. o. h., og i Aursunden, 692 m. o. h. Dog
kan erindres, at der allerede for 800 aars tid blev baaret fisk og
da vel ørret op i høitliggende vande, saaledes som indskriften
paa en senere omtalt runesten viser. Paa stenen staar, at Eiliv
bar fisk op i Kausjø i Gausdal (ca. aar 1100).
De fleste arter af ferskvandsfiske i Norge forekommer i vasdrag,
hvis kilder ligger nær den svenske grændse, eller i vasdrag, som
har eller kan tænkes at have havt forbindelse med svenske elve.
Alle de nævnte ferskvandsfiske forekommer ogsaa i Sverige, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
