Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•396
KRISTIANS AMT.
de fleste af de østlandske fiske har i Sverige en større udbredelse
end hos os.
Der lader sig om ferskvandsfiskenes udbredeise i Norge
opstille to regler. Den ene lyder saaledes: Paa Vestlandet er kun
de fiske udbredt, som har evne til at vandre strækninger
gjennem salt vand; derfor findes her kun laks, ørret, røyr, aal og et
par stiklinger. En regel lyder saaledes: De andre nævnte fiske
er komne øst fra de svenske vasdrag eller i det nordligste Norge
fra de finlandske og russiske vasdrag. De er øiensynlig paa
vandring. Det er vistnok gaaet saaledes for sig, at
ferskvandsfiskene fra Rusland med lethed har fundet veien over ‡le dele af
Østersjøen, hvis vand i den nordlige del er saa ferskt, at det
til sine tider er drikkeligt. Saa har de søgt op gjennem de
svenske elve, og paa enkelte steder har de fundet vei over til
norske vasdrag, og saa har de naaet frem forskjellig vei, alt
eftersom de har havt evne til at overvinde de hindringer, de mødte
i vasdraget.
Det er let at forstaa, hvorledes de mange ferskvandsfiske er
komne ind i Glommens vasdrag og i Mjøsen og Laagen.
Naar der er flom i Glommen, hænder det, at vand fra
Glommen gjennem Store og Lille Vingersjø og Tarven gaar over i
Vrangselven, der atter har afløb til Venern. Der er følgelig
aaben vei for fiske fra Venerns vasdrag over i Glommens vasdrag,
og derfra til Mjøsen.
En undersøgelse af de enkelte fiskes udbredelse tillader
undertiden at følge deres indvandringsveie. Harren f. eks. kan være
kommet ind den nævnte vei fra de svenske elve gjennem
Vrangselven til Glommen ovenfor Kongsvinger, derfra har den vandret
fra Glommen over i Vormen og Mjøsen, saa opigjennem Laagen
til Lesjeskogsvatn 612 m. o. h., og saa er den kommet ned i
Raumas vasdrag.
Harren er, saavidt vides, den eneste fisk af dem, som er
vandret ind fra øst, som har fundet vei til Vestlandet over fjeldet;
paa Vestlandet kjendes den ikke udenfor Raumas og Istras
vasdrag, og vandringsveien er let forstaaelig, naar man erindrer, at
Lesjeskogsvatn har afløb til begge sider.
Af de nævnte fra øst indvandrede fiske har flere, saaledes
harr, gjedde, lake, abbor, sik, gorkim, fundet vei op igjennem
Glommen helt til strækningen mellem Tønset og Røros.
Ørret, aure, aurride (salmo eriox) er almindelig næsten over
hele landet og naar op til over 1 250 m. o. h. Al norsk ørret tilhører
samme art, men størrelse, farve, form og velsmag er forskjellig,
efter vandene og tilgang paa næring.
Ørreten bærer, efter størrelsen og levevis, forskjellige navne:
kræda, kjøda o. s. v. Naar den efter legen, ligesom laksen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
