- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
398

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•398

KRISTIANS AMT.

sjøer. Den tiskes ogsaa med dorg, hvorved som agn bruges
enten mark eller mindre fisk af samme slægt.

Fjeldørret fiskes paa samme maade med flue, mark og dorg,
men desuden med rev eller liner, agnede med mark eller
smaa-fisk, samt med garn.

Et redskab, bekjendt under navnet oter, trækkes efter baaden
og bestaar af en fjæl, hvori der er fæstet snore, der stilles
saaledes, at fjælen gaar ud til siden, naar man ror baaden, og paa
hovedsnoren er der fæstet en række korte snore med fluer.

Ørreten dræbes ogsaa med lyster, og den tages i teiner paa
samme maade som laksen, baade i smaafosser og i stride elve,
hvor da gjerne stilles et dobbelt, i en spids sammenløbende
sten-gjærde, i hvis toppunkt teinen befinder sig. Endvidere bruges
de saakaldte mærer, der er lange poser, bundne af hamp- eller
lingarn, og i øverste ende forsynede med en i en halvcirkel bøiet
bundstage. Mæren lægges i bækken med mundingen mod
strømmen, aabningen mellem mæren og bækkens bredder tilstoppes,
og derpaa jager man ovenfra nedover den i bækken opgaaende
fisk, som altsammen maa i mæren.

Sløer kaldes lignende indretninger, der er gjort af træ og
helst faststaaende, hvori ogsaa ørreten tages, efterat den er gaaet
op i bækken for at gyde.

Dette høstfiske er til skade for tiskens formerelse, idet den
dræbes under legetiden. Desuden er ørreten paa den tid mager
og løs i tisken.

Adskillige vande er i senere tid leiede eller kjøbte for at
benyttes til sportsfiske. Det betydeligste ørretfiske foregaar endnu
paa mange steder i fiskens gydetid om høsten.

Saagodtsom hele fangsten fortæres i landet, dels fersk, dels
som rakørret, dels saltet eller røget.

Den fede ørret med rødt kjød bruges helst til rakefisk, saltes
og speges som sild, men med saa lidet salt, at den bliver rak.
Paa hovedet og skindet af deDne rakede fisk kogte bønderne,
efter Hjorthøy, suppe, og den øvrige fisk spiste de istedenfor sild.
Paa isen om høsten fiskede de en mængde ørret med krog i
fjeldvandene og lod den ligge frossen den hele vinter, da de paa
denne maade altid kunde have fersk fisk, skjønt jo længere den er
frossen, jo mere usmagelig og tør bliver den i kjødet. Bønderne
brugte og at kløve og vindtørre en del af den ; siden kogtes den,
da den var haard, og kaldtes skjerpefisk. Skjerpa betyder tørre,
vindtørre.

Ørreten fortæres nu om sommeren for den allerstørste del
fersk paa de mange hoteller, sanatorier og pensionater, som
i de senere aar har reist sig, især i Gudbrandsdalen og Valdres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free