- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
397

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKE Ofl FISKERIER.

397

vandrer ud til havet, kaldes den sjøørret; den anden hovedform
er ferskvandsørreten, som holder sig i elvene og indsjøerne, og
her, efter tilgangen paa næring, bundens beskaffenhed og farve,
optræder i forskjellige racer eller varieteter.

Baade sjøørreten og de varieteter, hvormed ferskvandsørreten
optræder, ansees af alle for at tilhøre samme art. Man gjør ved
udklækningen den erfaring, at fed og stor ørret fra et større
fiskevand med rigelig næring, overført i et mindre med sparsom
næring, faar et afkom, der ikke har stamfiskenes udmærkede
egenskaber, og ligesaa varierer farven efter bunden.

Ørreten er overmaade udbredt og forekommer i elve og
indsjøer høit og lavt og i forskjellige former.

Den ørretform, der forekommer i mængde paa høifjeldet,
kaldes «fjeldørret». I flere egne er fiskeri af fjeldørreten en
ikke uvigtig næringskilde.

Ogsaa i de forskjellige vasdrag fremtræder ørreten under
forskjellige former, som ofte gaar over i hverandre; farve og
andre særegenheder er forskjellige, men det er altsammen samme
art. Alle formers levemaade er omtrent ens, idet de alle
opholder sig i ferskvande og elve, hvorfra de under legetiden gaar
op i bækkene for at gvde.

Deres næring bestaar af al slags insekter og orme samt
smaafisk og fiskerogn, hvorpaa de ofte anretter stor ødelæggelse.

1 de fleste smaabække er ørreten sjelden større end 2—3 hg.
Fjeldørreten har oftest sterkt rødt kjød og er velsmagende, hvilket
antages at komme af tilgang paa krebsdyr, som er dens
yndlingsføde. Et af ørretens vigtigste næringsmidler er som før nævnt marflo
eller garnaat (gammarus pulex). Er tilgangen paa disse smaadyr
liden, hvad der ofte er tilfælde paa lavlandet og i smaaelve samt i
sjøer, der gjennemstrømmes af vandmasser, som er store i
forhold til vandets egen størrelse, er fiskens kvalitet i almindelighed
ringere.

Ørretens mængde og størrelse er nu ved fiske, ved
tømmerflødningen og industrielle anlæg i elvene maaske mindre end
tidligere. Men der er mange fortrinlige ørretvande i amtet, især
i Valdres og Gudbrandsdalen.

I flere høifjeldsvande, hvor der er marflo, kan ørreten i
6—8 aar opnaa en vægt af 3—4 kg. Ørreten æder rogn af sin
egen art. Ørreten er slugfisk.

Den almindelige ørret kaldes ogsaa, særlig naar den er
liden, kræda eller kjøda, nordenfjelds agnet; den findes overalt i
bække, smaaelve og ferskvande og fiskes saavel med kunstig flue
som med mark til agn. Det er en rask og dristig fisk, som i
almindelighed bider godt, og hvis fangst derfor drives dels for
nyttens og dels for fornøielsens skyld i indlandets elve og ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free