Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE Ofl FISKERIER.
403
Røyren bør helst henplantes til vande, som er utjenlige for
ørreten, det vil sige saadanne, som ikke har tilløb af elve eller
bække.
Baade ørreten og røyren er imidlertid rovfiske, eller rettere
sagt alle fiske er rovfiske. Ørreten søger andre fiskearters
gyde-pladse og fortærer deres rogn. Ørreten indfinder sig paa harrens
gydeplads. Den fortærer ogsaa sin egen rogn.
Røyr findes i Jaren, Eina og endel fjeldvande, og her bliver
den fedest. Den fiskes i Jaren 4 uger før jul og er bedst om
vinteren.
Siken (coregonus lavaretus) har sit tilhold i større og klare
indsjøer og elve, ikke blot paa lavlandet, men ogsaa paa fjeldene
lige op til birkebeltet.
Sik fiskes i mængde i Mjøsen og i Randsfjorden, dels om
sommeren, dels og især i gydetiden høst og vinter.
Siken gaar i Laagen op til Harpefossen i Fron.
Siken gyder dels i indsjøer, dels i elve med svag strøm.
Men tiden er forskjellig, idet vandets temperatur vistnok har
indflydelse paa kjønsstoffenes udvikling.
Sik tages dels med not, dels med garn og dels med hov.
Siken er med fordel indført i mange skog- og fjeldvande,
hvor den oftest bliver meget stor, fed og velsmagende, dog
sjelden over 3 kg.
Siken har stor tilbøielighed til at forandre sig. Den sik, der
fra Laagen i* Gudbrandsdalen er sat op i fjeldvande, hvor den
før manglede, er fra at være liden og mager blevet stor og
kraftig; paa grund af legemets overordentlige fedme er da flere
oprindelige legemsforhold forrykkede.
Siken gjør ikke saa stor skade paa andre fiskes rogn som
røyren, skjønt den nok sluger rogn. I flere ørretrige vande er
der ogsaa en mængde sik.
Naar siken er 4 til 5 aar og saa stor som en brisling, gaar
den om sommeren i stille veir i vandoverfladen og har da været
fanget i stor mængde med flydenot, til stor skade for fiskeriet.
Noten kastes langt ude, endog paa stor dybde, uden at den
berører bunden. Naar den da trækkes sagte, følger sikyngelen med,
uden at gaa under noten, hvilket andre fiske gjør. Allerede for
mange aar siden er flydenot forbudt.
Siken ansees for en nogenlunde velsmagende fisk, der
fortjener at komme i betragtning ved besættelsen af vore ferskvande;
ved dens store frugtbarhed vilde dens yngel komme til at afgive
en rigelig føde for andre fiskearter. Imidlertid bør man vel ikke
slippe sik i gode ørretvande.
Sikens legetid er i Mjøsen forskjellig, afhængig af de ydre
omstændigheder. Den store stamme af den art, som bebor Mjø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
