Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•408
KRISTIANS AMT.
at der i Ringebu fiskes ca. 1 200 kg. lake aarlig. De gaarde, til
hvilke der ligger lakefiske, er gaardene Randkiev og Tromsnes.
Laken naar en vægt af 4 til 6 kg. og mere; det er en glubsk
fisk. Den forekommer baade i stillestaaende og rindende vand
og er anseet for skadelig.
Den holder sig, særlig den større fisk, paa dybt vand; naar
den leger, hvilket sker midtvinters i december til januar, gaar
den op paa grundere vand.
Den lægger sin rogn paa bunden under isen, saa rognen
flyder ikke som torskens.
Naar den under legen om vinteren gaar op paa grundt vand,
fanges den ved slag paa blank is paa samme maade som gjedden,
samt i garn og paa rev, eller endnu oftere i ruser, der staar ude
hele vinteren og eftersees engang imellem; da finder man ikke
sjelden ruserne ganske propfulde af fisk. Ruserne eller mælérne
sættes for aabningerne i et gjærde, som er sat tvers over elven
om høsten, saasnart isen lægger sig. Laken søger da op fra
Losna i Laagen for at gyde og fanges da i mængde især i Ringebu
præstegjeld. Ringebulake holdes for den bedste og fedeste.
Paa Mjøsen slaaes laken ofte paa isen, straks denne har lagt
sig. Den fiskes ogsaa ofte paa ørretliner, naar disse har ligget
dybt. Den lever om vinteren paa grundt vand, men gaar ellers
dybt, helt ned til 150 m.
Den fiskes i Mjøsen særlig i gydetiden, 25de februar til 25de
marts, paa grundere vand.
Den er om vinteren en ret velsmagende fisk, især er leveren
udmærket, og ligesaa de rognfyldte fiske.
Harr, horr (thymallus vulqaris) forekommer i Østerdalens og
Gudbrandsdalens vasdrag søndenfor Dovre, desuden i Finmarken.
Paa Vestlandet kjendes den ikke udenfor Raumas og Istras
vasdrag i Romsdalen, og denne forekomst her er, som berørt,
forklarlig, naar man erindrer, at Lesjeskogvatn har afløb til
begge sider, Laagen mod øst og Rauma mod vest, og harren har
da fundet vei fra Laagen gjennem Lesjeskogvatn og ned i Rauma
og Istra.
Paa fjeldsiderne i det sydlige Norge stiger den op i
birke-beltet og bliver i flere af de høiere liggende indsjøer i
Gudbrandsdalen meget større end i de lavere dele.
Den har en længde op til 45 cm. og en vægt paa 1.5—2 kg.
og mere.
Harren er en for ørretens formerelse skadelig fisk. Den
opholder sig saavel sommer som vinter i indsjøer og elve og leger
i elvene, «naar heggen blomstrer», eller paa den tid, da
ørret-yngelen er udklækket, og da den er en meget graadig fisk, gjør
den her skade. Harr-rognens udvikling i sommervarmen foregaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
