- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
409

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKE Ofl FISKERIER.

409

i forholdsvis kort tid, og da den er meget frugtbar, faar den
snart den numeriske overvægt. Overalt, hvor den findes,
forekommer ørreten i ringe mængde.

Den er en sportsfisk, da den er meget begjærlig efter at
tage fluen.

Harren er egentlig en elvefisk, skjønt den ogsaa streifer om
i indsjøer. Den holder helst til i rent, strømmende vand med
aur- og sandbund; den er en livlig fisk, der, som laksen, har stor
evne til at gaa op fosser. Den er, som nævnt, en glubsk rovfisk,
skjønt den har lidet gab med smaa tænder.

Den er ogsaa en insektædende fisk og vilde vistnok trives i
vore fleste elve og vasdrag; den er afgjort der; hvor den kjendes,
men staar dog som fødemiddel langt under ørreten. Man bør
ikke lægge megen vind paa dens udbredelse, da den er skadelig
for ørreten. Den fiskes med kunstig flue og med mark ligesom
ogsaa med lyster. Dens kjød er bedst om høsten.

Nogen betydning har fisket i Laagen. Det foregaar om vaaren
og sommeren med stang, not og garn.

Harr forekommer i Mjøsen langs bredderne; men den træffes
ikke langt fra land. Den fiskes her mest paa oter.

Harren gyder i Mjøsen i midten af april og kaldes da isharr;
den gaar op i smaabække og elve.

Karussen (cyprinus carassius) er vistnok hos os oprindelig
indført. Den forekommer efter Hiorthøy i Gudbrandsdalen i smaa
vande, hvor de er hensatte, saaledes i Fron. De gyder sidst i
mai eller først i juni, og paa den tid fanges de bedst, da de ellers
forstikker sig i mudderet.

Karussen forekommer ogsaa i Mjøsen, ialfald paa østsiden i
Akersviken, i vande paa Toten og Hadeland. Efter Sommerfelt
dreves dette fiskeri især paa Hadeland, hvorfra der var fordelagtig
afsætning til Kristiania.

Karussen trives i mudderet i sjøer og damme.

Hvor den forekommer udenfor de anlagte karusdamme, fiskes
den dels med smaa nøter, dels med stang, hvortil anvendes mark
til agn. Karussen opnaar en størrelse af 1 til 1.5 kg. og op til
26 cm., og den agtes høit for sit kjød, der dog indeholder mange
ben. Den spises kun fersk.

I Vaage har karusser, saa længe man kan erindre, levet i et
lidet fjeldvand, Lillevatn. En grund bugt af dette vand er sterkt
sivbegroet, og der holder karusserne til. I vandet er der ogsaa
ørret. I et lidet tjern ved Præstesæteren, nogle faa kilometer
fra Lillevatn, er ogsaa karusser. Begge disse vande ligger ca.
800 m. o. h. Ogsaa i Sel i Gudbrandsdalen forekommer karusser
i et lidet fjeldvand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free