- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
411

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKE Ofl FISKERIER.

411

Gjedden naar en længde af 1.2 m. og en vægt paa 16—17 kg.
I Mjøsen naar den ikke sjelden 10 kg. og derover.

Gjeddens kjød er ret skattet, skjønt det er temmelig fuldt
af ben. Den saakaldte isgjedde, det vil sige den, som leger tidlig
om vaaren og da fanges, er efterspurgt. Gjedden spises fersk,
saltet og tørret og igjen udblødt; bedst er den røget. Fiske af
middels størrelse er bedst; naar gjedden naar en vægt af 10—
12 kg., er den grov i fisken og bør da helst tørres. Den er vel
tjenlig til fiskeboller og fiskepudding.

Gjedden leger i Mjøsen i slutningen af april; den fiskes her
hele aaret rundt, om sommeren i ruser, til andre tider tages den
paa rev, eller om vinteren paa støkrog.

Gjedden gaar op i Laagen til gaardene Kastrud, Vingnes
og Mælum.

Hiorthøy omtaler, at til gaarden Kastrud hørte et godt
gjeddefiske.

Hammer omtaler den som forekommende i Harestuvatn i
Lunner, men ikke i Randsfjorden, hvor den nu er kommen.

I nogle vande er gjedden sluppet dels af uvidenhed, dels af
ondskab.

Gjedde blev udsat i Svarttjernet ovenfor Randsfjordens
nordende i 1840; den udbredte sig derfra til de nedenforliggende
Langvatn og Storvatn og derfra gjennem Komperudelven til
Rands-fjorden. hvor den først blev fanget i 1846. 6 aar senere var den
kommet til Tyrifjorden, og efter flommen i 1860 var en kommet
nedenfor Tyrifjorden.

1 Veslevatn i Gausdal ved sanatoriet er gjedde udsat og
ligesaa i Rausjø i Østre Gausdal. Disse to sidste steder siges
gjedden udsat af hevn.

Krøklen eller slommen (osmerus eperlanus) er en lakseart. der
nu ikke benyttes synderlig som næringsmiddel for mennesker.
Betydning har den som føde for de nyttigere ferskvandsfiske.

Efter Sommerfelt fiskedes krøkle i Mjøsen om vaaren med
not og solgtes i skjeppevis og tørret.

Hiorthøy omtaler, at den fangedes i Mjøsen og i Laagen i
Faaberg. Bønderne tørrede den i solen og brugte den til at koge
suppe paa.

Krøkle findes i mange af landets sydøstlige indsjøer og vande.
Den har flere navne; krøkle er den almindeligste benævnelse
ved Mjøsen. I andre vande kaldes den nors, slom eller slomme.

Krøklen er for det meste ganske liden, sædvanlig blot 10—
12 cm. lang. Blandt disse smaa individer pleier der dog næsten
altid at forekomme en del større, lige til 26 cm., men disse
større fiske synes altid at optræde i ringe antal og udgjør kun
en brøkdel af det samlede antal. Maaske er det blot. endel af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free