- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
414

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•414

KRISTIANS AMT.

den er fin og fed i fisken. Hammer omtaler stegt gorkim
som lækker.

Her sling, træl, guldbust (leuciscus grislagine) forekommer i de
fleste indsjøer og vasdrag i de sydlige dele af landet. Collett
anfører, at den er hyppigere i Mjøsens øvre del end i den
sydlige, og at den her kaldes guldbust; men forekomsten af denne
fisk i Mjøsen er ikke sikkert konstateret. I Gudbrandsdalen er
den særdeles talrig i Laagen, lige op i Vaage præstegjeld, og er
kjendt under navn af træl. I Drammenselven bærer den navnet
hersling. I Smaalenene er den almindelig i Glommens nedre del
ovenfor Sarpfossen.

Den er sædvanlig 26—37 cm. lang. Den færdes helst i’rent
vand og strømme; den leger i mai. Den har hvidt kjød, men
skattes ikke høit som næringsmiddel.

Træl forekommer, efter Hiorthøy, i mængde i Laagen, og er
efter hans mening det samme som skaller. Han siger, at den er
ikke god at spise, da den er fuld af ben og meget blød i kjødet.
Den fanges i stor mængde paa den varmeste tid om sommeren
med not og garn og spises af bønderne.

Steinpurken (acerina cernua) forekommer i den lavere liggende
del af elve og indsjøer. Den er talrigst i Mjøsen og forekommer
desuden i flere sjøer. Den tages lejlighedsvis paa garn, men er
en fisk, som er uden næringsværdi. Den benævnes ogsaa
gor-gvlte og hork.

Sandskre (cottus poecilopus) forekommer i elve og indsjøer i
Hedemarkens amt, saaledes over hele Mjøsen, som bundfisk under
stene. Den er træg og lader sig tage med hænderne. Den har
ingen betydning som gjenstand for fiskeri.

En stikling eller hundesteile, ogsaa kaldt guldkunte,
messing-kunte, stængesild, steinsild, tindaure (yasteroteus pungitius), forekommer
i Mjøsen. Den er en liden fisk, sotn ikke er gjenstand for fiskeri.

Orbug eller aarbuk (leuciscus cephalus) er kun udbredt i
Glommens sydlige del og i Vormen, hvorfra den maaske har udbredt
sig til Mjøsen. Den findes i det hele dog sparsomt, ja, der er
opkastet tvil, om den findes i Mjøsen ; derimod er den i Øieren
og i den gjennem Smaalenene flydende del af Glommen hyppig
og kjendt under navnet orbug; den naar en vægt af indtil 4.5 kg.
Den kan naa en længde af 36 cm. Dens kjød skattes ikke høit.

Raufjødring eller vederbuk (leuciscus idus) er udbredt i flere
indsjøer og elve søndenfor Dovre herred, saaledes i
Drammenselvens nedre del og de tilstødende vasdrag, saasom Fiskumelv
paa Eker. I Glommen er den ligeledes hyppig og naar en
betydelig størrelse; i Øieren benævnes den undertiden rødfjæring.
Den forekommer ogsaa i Mjøsen.

Den kan naa en ret betydelig størrelse, op til 2 kg., og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free