- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
415

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKE Ofl FISKERIER.

415

er spiselig. Den tages i Sverige i ruser, not og garn og kan
ogsaa tiskes med agn.

Det er berettet, at den i Mjøsen skal være indført af munke
i det gamle Hamar, men rigtigheden af denne beretning er ikke
konstateret og er ogsaa lidet sandsynlig bl. a. af den grund, at
raufjødringen ikke er nogen velsmagende fisk.

Vederbuk fiskes af og til paa dorg i Mjøsen; den er den
glubskeste af karpefiskene i Mjøsen. Den gyder i begyndelsen af
mai og gaar da op i elvene; den fiskes i mindre antal i ruser i
Svartelven. Fiskeriet af vederbuk er i det hele ubetydeligt.

Brasma, brasen (abramis brama) er udbredt, tildels i mængde,
i enkelte elve og indsjøer i landets sydøstlige egne og gaar mod
nord neppe længere end til Storsjøen i Odalen. Den er talrig i
Øieren og i Glommen, og det er tvilsomt, om den findes i
Mjøsen, der ved Vormen staar i forbindelse med Glommen.

Løya, laue (alburnus lucidus) forekommer i Mjøsen; den er
almindelig i Øieren og de nærmeste vasdrag, samt i de fleste
indsjøer i Smaalenene, ligesom den er talrig i Drammenselvens nedre
del. Den mangler, ligesom næsten alle karpeartede fiske, langs
vestkysten og gaar mod nord neppe ovenfor Mjøsen. Den
forekommer i flere vande i de nærmest tilgrændsende dele af
Østerdalen, ligesom den er udbredt i næsten alle indsjøer og vasdrag
langs rigsgrændsen søndenfor Kongsvinger.

Løya er af størrelse som en stor brisling og ligesaa
sølvblank, hvorfor den ogsaa er et fortrinligt agn.

Den er en indsjøfisk og skulde da være uskadelig for de
ørreter, som udklækkes i elvene.

Løya er ikke let at transportere, men kan dog med
forsigtighed overføres til andre vande.

I Mjøsen findes laue, efter hvad der siges, kun omkring
Hamar og i Akersviken ; den gyder i Svartelven samtidig med
murten eller et par dage efter. Den fiskes kun med angel paa
stang, og fisket er ubetydeligt.

Niauing, negenøie (petromyzon branchiale) har ingen betydning
som gjenstand for fiskeri.

Negenøie forekommer i store eksemplarer i Mjøsen; den er
talrig i store dybder, især i dybden 40—150 m. Almindelig er
den paa stort dyb ca. 20 cm. lang. Paa ringere dyb forekommer
den sommer og høst sjeldnere og i mindre eksemplarer. Den kan
fiskes sammen med lake med rever agnede med levende smaafisk som
krøkle, murt og laue paa de store dybder. Til sine tider, i august
til oktober, forekommer den i saa stort antal udenfor Hamar, at
mere end hver anden agnfisk paa en nat angribes af den.
Undertiden er næsten den ene halve side af agnfisken udsuget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free