- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
434

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•434

KRISTIANS AMT.

Bergarterne i Kristians amt er, som omtalt i afsnittet om
amtets geologi, af meget forskjellig beskaffenhed.

Grundfjeldets lag har stor udbredelse i Nordre
Gudbrandsdalen, hvor Lesje, Skjaak og Lom er opfyldt af høie, nøgne fjelde
tilhørende denne formation. I Land og Hadeland fogderi, hvor
disse lag ligger lavere, er de i regelen skogdækkede. Disse
gneis-bergarter har afgivet adskillig glacial aur, og i dale og
forsænkninger ligger der sand og aur, og det dyrkbare land ligger paa
disse løse masser som undergrund. Det er i regelen ikke
frugtbart land, men ofte godt skogland. Den yngre granit eller syenit,
som har udbredelse paa Hadeland og er en del af Nordmarken,
danner aaser og giver og taalelig godt skogland og enslige gaarde,
hvor aur har samlet sig i forsænkningerne.

Gabbroen i Nordre Gudbrandsdalen og Valdres hæver sig i
Jotunfjeldene til nøgne, høie tinder. Høiden over havet hindrer
her agerbrug, og den skog, som findes, ligger ved sine øverste
grændser. Imidlertid giver disse gabbrobergarter i Jotunfjeldene,
hvor de ikke naar for store høider, gode beiter.

Det frugtbareste land i Kristians amt er det lavtliggende
silurland i dele af Jevnaker, Gran, Toten samt Vardal, hvor
lerskifer, kalksten, alunskifer og mergelskifer danner det faste fjeld
og har leveret materiale til undergrunden. Forskjellen er
iøine-faldende, som naar man fra de skogdækkede granitaaser i
Nordmarken kommer ind paa Hadelands frugtbare bakkeland, eller
man fra det skogdækkede gneisland og granitland vestlig og
sydlig paa Toten kommer ind paa skifer- og kalklandet i de østre
dele af Toten.

Allerede eidsvoldsmanden Hieronymus Heyerdahl siger i sin
geognostiske beskrivelse af Toten: «Disse bergarter, alunskiferen
og kalken, som her findes samlede, bidrager til jordens
frugtbarhed ; thi begge forvitrer. Erfaring stadfæster det ogsaa: vi
finder den bedste jord der, hvor disse berge er underlaget.

I hoveddalførerne Gudbrandsdalen, Gausdal og Valdres er
jordbunden i det hele god og frugtbar, men forskjellig efter
undergrundens beskaffenhed. Det løse dække og det jordsmon paa
fjeldskraaninger, som er gjenstand for dyrkning, er ofte ler, fuldt
af stene, der paa mange steder gjør rydningen kostbar.

Gaardene ligger hyppig op i lierne. Ellers er blaakvartsen
skogland, ligesaa sparagmiten, men lerglimmerskiferen er godt
beitesland.

Østenfor og søndenfor Jotunfjeldene udbreder der sig store
fjeldvidder, dels af skifere, dels af sparagmitformationens
bergarter, saaledes i Valdres og Gudbrandsdalen, og her er i
høi-derne ofte godt sæterland og gode fjeldbeiter over større strækninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free