Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
435
Disse store lerskiferflader ligner hverandre i jordsmon og
plantevækst. I Fron er bratte lier paa begge sider med smuldret
lerskifer med gaarde, ager og eng paa siderne, ligedan er det i
Svatsum og Skrautvaal. Lerskiferen giver overalt græsrige flader
med mange sætervolde. Nord for Espedalen begynder samme
lænde med samme udseende. Kvikne og Skaabu, landet mellem
Tessevatn og Lemonden er land med samme beskaffenhed.
Sæterbeiterne er alle udmærkede, hvor lerskiferen danner
undergrunden; det er aabne vidder, lange flader, jevnt bølgende
fjeldmark, ofte højtliggende.
De lagdelte bergarter, som dækker store strækninger i
Gudbrandsdalen og Valdres og giver gode beiter, er dog af noget
forskjellig beskaffenhed. Hvor skiferen raader, saaledes som i
dele af Ringebu, Vestre Gausdal, Dovre og Vaage, er som nævnt
de bedste sætermarker. Over skiferen ligger paa sine steder
forskjellige lagdelte bergarter, som tidligere benævntes
høifjelds-kvartsen og nu tildels kaldes den yngre gneis, og her er ogsaa
godt beitesland paa mange steder. De bergarter, som er
sammenfattede under navn af sparagmitformationen, giver jordsmon af
forskjellig beskaffenhed, eftersom bergarterne forvitrer mere eller
mindre let. Hvor der saaledes er blaakvarts, er der kun mindre
god skogbund ; men der, hvor de skifrige bergarter forvitrer lettere,
er jordsmonet bedre, særlig naar det er dækket af et lerlag med
talrige stene, hvad der ofte er tilfældet langs dalsiderne.
Det er ikke bergarten, som ved sin direkte forvitring eller
opsmuldren giver undergrund for god eng og for agerlandet, men
der er paa de fleste steder, i skog som i eng, et dække af glacial
aur, der har givet dyrkningslandet; men en væsentlig del af
dette løse dække er hentet fra undergrundens bergarter. Hvor
dette dække er tilført organiske stoffe ved planternes henvisnen
i aarenes løb, blir der god muldjord. Denne glaciale aur
indeholder, foruden mange stene og sand, ogsaa ler, og derfor
giver den, naar den ryddes, god jord, hvad der ikke er tilfælde
med den undergrund, som bestaar af elvegrus; her er finjorden,
de leragtige bestanddele, ført bort; det bliver her mest skrind
jord paa moerne.
Paa Hadeland er den faste fjeldgrunds indflydelse paa
jords-monet efter bergslagenes beskaffenhed, som berørt, iøinefaldende.
De større dalstrøg paa Hadeland er næsten alle fyldt med
aur og sand. Under istiden er foregaaet en flytning af løst
materiale, som har lagt efter sig forskjellig slags aur, eftersom
den virkede paa de forskjellige bergarter; nogle, som gneis,
kvart-sit, er haarde og næsten uslidelige, giver mest sandig, mager jord,
andre, som alunskifer, lerskifer, mergelskifer og kalksten, opslides
til godt jordsmon. Ved elvene og flommene er materialet bearbeidet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
