Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
437
store, temmelig høitliggende skifermarker, hvor der er godt
beites-land og talrige sætre.
1 Nordre Gudbrandsdalen er der ofte bråt, og jordsmonet er
stenfyldt. Hvor grundfjeldet og gabbro optræder, er der høie,
vilde fjelde, og i dalene og forsænkningerne ligger det opdyrkede
land paa anr eller sand, og i Lesje tildels paa ler.
I Nordre Gudbrandsdalen er nedbørhøiden liden, og der
afsætter sig paa sine steder i jorden forskjellige salte, der har
lighed med de afsætninger, som kjendes fra ørkener, særlig
svovlsur kalk eller gips. Denne jord, som indeholder gips og andre
salte, kaldes paa norsk «saltbiten», en betegnelse, som ofte er
brugt i udtryk som «saltbite kjøt» eller «saltbiten fisk»,
angrebet af salt.
I et arbeide af J. Five er «saltbiten jord» feilagtig kaldt
«saltbitterjord», og Hiorthøy synes i sin beskrivelse af 1785 at
have misforstaaet ordet og gjort det til salpeter.
Saltbiten jord i Gudbrandsdalen er efter analyserne rig paa
kali, finjorden indeholder 0.27—0.50 pct., og fosforsyre er der
heller ikke lidet af, 0.16—0.31 pct. Men jorden er i regelen
ufrugtbar.
I ørkener er dannelsen af gips i jorden vel kjendt. Det vand,
som falder i form af regn, synker ned i jorden og opløser
forskjellige salte i undergrunden. Den tørre ørkenvind fører først
bort alt vand paa overfladen, og grundvandet med sine salte
stiger op mod overfladen, og ogsaa dette vand dunster bort og
skiller ud de salte, det indeholdt opløst, saaledes hele
gipskrystaller.
Noget lignende finder sted i Nordre Gudbrandsdalen i tørre
somre. Vandet fra undergrunden stiger op, og om vaaren og
ud over sommeren dannes der en sammenhængende, tæt skorpe
eller smaa klumper som erter, eller ogsaa kruster.
Skorpen er farligst, fordi den hindrer lufttilgangen i jorden
og standser planterne i deres udvikling, da spiren ikke formaar
at bryde skorpen.
Den saltbitne jord, som viser sig paa jordoverfladen i den
varme og tørre aarstid, enten som skorpe, klumper eller kruster,
bestaar, som nævnt, hovedsagelig af gips (svovlsur kalk); men
indeholder ogsaa adskillig bittersalt (svovlsur magnesia). Den
indeholder ikke salpetersyre.
Den saltbitne jord er efter dette ikke en særegen jordart,
men forskjellige jordarter, hvori de af vandet opløste salte
udskiller sig som et hvidt belæg, bliver angrebne af saltet, «saltbitne».
I og for sig kan den saltbitne jord have rigelig næring for
planterne, og hvis den vandes, eller der kommer rigeligt regn,
giver den god avling, ja den kan paa sine steder bruges som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
