- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
436

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•436

KRISTIANS AMT.

og sand er flyttet nedover dalene. I de gamle bækkener, som
var afdæmmede paa en eller anden maade, kunde ler faa tid til
at synke og afsætte sig i lag, der dog gjerne er tynde og af
ringe udstrækning.

Randsfjorden synes at have dannet et saadant bækken med
en dæmning for den søndre ende. Alle fra Hadeland nedrindende
vande, som førte lerdele med sig, har ført lerslammet ud i dette
bækken, og her er der paa begge sider af fjorden enkelte lerlag,
hvorpaa nogle teglverker har været anlagt. Noget lignende har
fundet sted i Viggadalen og i andre større og mindre
fordybninger. Aur, dannet af den nærmeste fjeldgrund selv, bedækker
ellers Hadeland og giver udmærket jord, dyb muldjord.

De fyldte strækninger paa Hadeland er først aur, dernæst
ler hist og her, og paa enkelte steder skjælsand i større masser
under torven.

Ogsaa paa Toten er jordsmonet paa samme vis afhængigt
først af den oprindelige faste fjeldgrund, som her er meget
forskjellig, dernæst af skuringen og stentransporten, som i istiden
har gaaet over landet, og hvorved store strækninger blev
bedækket med fremmed skrammel, og endelig af de større og
mindre vasdrag, som senere vaskede paa hint skrammel og
udbredte sand eller ler, alt efter materialets og løbets
beskaffenhed.

Jordbunden i Vardal er paa sine steder frugtbar, navnlig hvor
underlaget for det dyrkede jordsmon er siluriske bergarter og bestaar
af kalkholdig og lerholdig muldjord, tildels af betydelig dybde.

Biri har paa sine steder god, kalkholdig jord, men der er i
det hele ikke saa god jord som paa Toten og i Vardal.

I dalbunden i Gudbrandsdalen er der langs vasdragene
elvesand og grus. Opover dalsiderne ligger glacial aur, der giver
bedst jord, hvor finmalet lerskifer er rigelig tilstede.

Ogsaa i Gausdal er der lerholdig muldjord sine steder paa
glacial aur; overalt i Gudbrandsdalen er denne jord blandet
med sten.

I Øier ligger der muldjord over grus, og under dette ler;
hvor leret mangler, lider jorden gjerne af tørke om sommeren.

Paa fjeldvidderne i Søndre Gudbrandsdalen ligger jevnt
udbredt et forholdsvis frugtbart, men tyndt morænedække, og i
mangen li er der ypperlig morænejord, som er rig paa ler.

I de høie fjeldegne er der for en stor del nøgent fjeld, og
hvor der er morænedække, optræder det ofte som øde, stenet land.

Indover paa fjeldvidderne i Øier forekommer ogsaa en hvid
eller graalig, mellignende jordart, som benævnes «kvitmele» ; den
er gjerne blandet med smaasten og gjælder for ufrugtbar.

I Ringebu, Nordre og Søndre Fron samt i Vaage er der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free