Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
455
I 1901—05 er i Kristians amt afholdt 58
udskiftningsfor-retninger mellem 409 lodeiere.
Ved 36 af disse udskiftningsforretninger er det udskiftede
areal opgivet til S 001 maal indmark og 52 439 maal udmark,
tilsammen 60 440 maal.
Gammel skyld. Ved hjælp af matrikulskylden og
skyldmarkens værdi i handel og vandel kan man danne sig en
forestilling om en gaards værdi.
De tal, hvortil man kommer, bliver i høi grad tilnærmet,
thi skyldmarkens værdi er som omtalt forskjellig til forskjellig
tid, i forskjellige amter og efter gaardenes størrelse.
Endnu mere tilnærmet bliver de værdier, hvortil man
kommer, naar man forsøger at regne ud gaardenes værdi efter deres
gamle skyld, der angaves i korn, smør og fisk og i andre varer.
Om den ældre skyld skriver amtmand Sommerfelt i 1795:
«Betragter vi skatternes arter og paabudsmaade, da finder vi
alt indviklet i en labyrint, hvor den kyndige med møie reder sig
ud, og bonden ingen vei kan komme.
De staaende kontributioner (i Kristians amt) er for enhver
gaard 12—14 slags, foruden et halvt snes mindre udredsler, som
aarlig reparteres. Maalestokken, hvorefter disse skal beregnes, er
13 slags landskyld, og deraf kan en gaard have 3—4 slags,
hvortil endnu kommer, at disse forskjellige slags skyld ikke paa
alle steder og i henseende til alle slags skatter staar i samme
forhold til hinanden. At møjsommelige beregninger, anledning
til urigtigheder, utallige brøker, og især umulighed for en bonde
at begribe, om han betaler det han bør, eller mere, er følger af
dette mørke skattevæsen, indser enhver, og ingen negter, at her
fornemmelig burde være lys og enfoldighed. Ved at indføre disse
vil møde nogle, men ikke uovervindelige vanskeligheder, og en
møie som følgerne vilde lønne. De fleste vanskeligheder vilde
undgaaes ved at indføre den største simplifikation, ved at
reducere skatter og skyld paa en gang til en pengesum.»
I 1816 skriver J. H. Vogt i sin Underretning om
matrikulskylden :
«Det norske matrikelvæsen er saa indviklet, at man ikke
uden ved møisommelig granskning kan udfinde de regler, hvorpaa
■det er bygget.»
Imidlertid angives i ældre tid gaardenes størrelse efter deres
skyld i forskjellige ydelser, og det kunde da være værd at
forsøge at angive saa nogenlunde, hvilken værdi en gaard med en
skyld af 1 skippund tunge, 1 løb smør, 1 vog fisk o. s. v. kan
have nu efter gaardenes nuværende værdi.
I den tid, da penge var sjeldne, foregik handel ved ombyt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
