Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•456
KRISTIANS AMT.
iiing af varer. Eierne af jord betingede sig en afgift, landskyld,
i de varer, som leilændingerne kunde skaffe. Da eierne stillede
overdrevne fordringer, kom der love, hvorefter landskylden ikke
maatte forhøies. Landskylden i varer for enhver gaard blev
indført i jordebøgerne, nogle steder i korn og andre steder i fisk,
smør m. m., efter hvad egnen helst frembragte. Der kom
saaledes istand en uforanderlig maalestok for leie af jord. Meget
jordegods var henlagt til geistlige embedsmænd og andre, meget
tilhørte kongen og offentlige stiftelser. Der opstilledes visse regler
for de ydelser, som paalaa brugerne af denne jord. Der kom
bestemmelse om en fast landskyld.
Da penge blev almindelige, føltes de store uleiligheder, der
er forbundne med ydelser i varer. En takst i penge blev
paabudt; men varerne ansaaes fremdeles for gaardenes egentlige
landskyld.
Som maalestok for fordelingen af statsskat paa
jordeiendommene var landskylden bekvem; man havde denne maalestok
færdig, og skat til staten kom til at staa i forhold til den afgift,
jorddrotten oppebar.
Skatten blev fordelt paa jordbrugene efter landskylden. To
jordbrug, som stod i matrikulen for samme varer i landskyld,
havde begge at betale lige høi skat; men det var varer, som
erlagdes i landskyld (enten in natura eller med penge), men varerne
har aldrig været erlagt i skat. Varerne viser kun, hvor stor skat
der forholdsvis skal ydes.
Hvis for eksempel en gaard er ansat for 2 bismerpund smør
og en anden for 1 bismerpund i landskyld og skat, saa skal den
første gaard svare i landskyld 2 bismerpund smør og den anden
1 bismerpund, og naar den første gaard betaler 5 rdlr. i skat,
bliver den andens skat 2Va rdlr.
Forat landskylden kunde bruges som maalestok for skat,
var det nødvendigt at opstille regler for forholdet imellem
varesorterne. Det maatte for eksempel bestemmes, hvor stor skat
der skulde svares af 1 bismerpund fisk, naar der svaredes 2 Vä rdlr.
af 1 bismerpund smør. Der gaves bestemmelser om forhold
mellem varesorterne i landskylden og skatteskylden.
Efter reskript af 23de januar 1665 skulde al skyld angives
i korn, smør og fisk saaledes:
1 skippund tunge = IV2 spand korn,
1 skippund tunge = lVs løb smør,
1 skippund tunge = 3 voger fisk.
Tunge betyder tyngde, vægt, og bruges her om vægt af
korn. Herfra stammer den saakaldte gamle matrikul. Men den
var indrettet særskilt for hvert distrikt uden hensyn til forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
