Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
457
mellem de forskjellige distrikter i riget, og derfor blev den høist
ulige. Dernæst overholdtes ikke budet om, at der kun skulde
være 3 arter skyld, korn, smør og fisk. En mængde arter af
skyld blev fremdeles staaende. De vigtigste var, foruden korn,
der beregnedes dels efter vægt (skippund tunge), dels efter maal
ispand og tønde), løb og bismerpund smør, bismerpund talg, vog
fisk, skippund salt, huder og skind og flere.
De ældre skattelove pleiede udtrykkelig at angive, hvor meget
der skal falde paa hvert skippund tunge, hver løb smør, hver
vog fisk, hver hud o. s. v. i de forskjellige distrikter. Men ikke
alene benyttes forskjellige forholdstal til de forskjellige tider,
men der er og benyttet et andet forholdstal ved
leilændings-skatter end ved odelsskatten.
Den ved leilændingsskatten benyttede norm ansees dog som
den regelmæssige. Om forholdet mellem de forskjellige arter
skyld forekommer der idelig uoverensstemmelse.
I 1802 udskreves ny skat, og der foretoges en almindelig
taksation af alle landets faste eiendomme efter deres værdi i
handel og vandel ifølge gangbare priser, dog saa, at taksten
i regelen ikke skulde overstige 1200 rdlr. pr. skippund tunge,
1000 rdlr. pr. spand korn, 800 rdlr. pr. løb smør o.s.v. Denne
jordtakst var dog erkjendt som meget ufuldkommen.
Rigets samlede matrikulskyld med undtagelse af Nordland
og Finmarken udgjorde i 1802, reduceret til korn, omtr. 40500
skippund tunge. Jordtaksten af 1802 udgjorde tilsammen
31 956 912 rigsdaler dansk kurant. Da 1 rigsdaler dansk kurant
i 1802 havde en værdi i vor mynt af 2.87 kr., bliver jordtaksten
i 1802 91716337 kr.
Ved lov af 17de august 1818 med senere tillægslove i 1821,
1824 og 1830 og i 1842 kom en ny matrikulering for riget
undtagen Øst- og Vestfinmarken efter en eneste skyldspecies, penge,
udtrykt i daler, ort og skilling. Den nye takst blev sat i
fuldstændig anvendelse i 1836.
Det samlede beløb udgjorde 257 068 skylddaler 1 ort 18
skilling, der svarer til en jordtakst af 396 millioner kroner.
I 1886 kom en ny matrikul for riget med undtagelse af
Alten, Hammerfest, Tanen og Varanger fogderier. Rigets
matrikulskyld omsattes til 500 000 skyldmark, hver mark delt i 100
ører, og ingen eiendom ansattes til mindre skyld end 1 øre.
Jordbrugenes samlede antal udenfor Finmarken var i 1802
79’256, i 1819 var antallet steget til 93 621 med en
gjennemsnitlig matrikulskyld af 2 daler 2 ort 20 skilling, der svarer til
en gjennemsnitlig takst af 1 0262/s spd.
Ved udgangen af 1885 udgjorde jordbrugenes samlede antal
188389 og matrikulskylden 239 237 skylddaler eller 499 772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
