Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
KRISTIANS AMT.
hele Kristians amt: Udsæd i tønder. Bruttoavling i tønder.
1723. 1790. 1723. 1790.
Hummelkorn 516 1 234 3 164 5978
Byg..... 14 180 14 858 59 764 73 536
Blandkorn 433 4 747 1 316 18882
Havre..... 1096 1 582 3 696 4 962
Tilsammen 16 225 22 421 67 940 103 358
Med sikkerhed kan sluttes af sammenligningen mellem de
forskjellige aar, at opgaverne over avlingerne i Valdres 1723 er meget
for smaa. Sammenligner man opgaverne for Hadeland over
avlingerne i 1665 med opgaverne over avlingerne i 1723 og
1790, saa maa opgaverne i begge de sidste aar ansees som
adskillig for låve. Det maa vel ogsaa antages, at der i 1723 har
været saaet og avlet mere blandkorn end opgivet; men det er
ikke usandsynligt, at man til gjengjæld har ansat bygmængderne
høiere.
For Kristians amt bliver bruttoavlen af korn, omgjort i hl.
(1 tønde = 1.39 hl.):
Aar Hl.
1665 ......... 84 700
1723 ......... 94 400
1790 ..................143 700
1835 ..................278 500
1875 ..................567 800
1907 ..................604 000.
Efter kgl. befaling blev det ved skrivelse af 13de april
1743 fra kancelliet befalet alle stiftamtmænd at indhente og
indsende geografiske efterretninger om de forskjellige landsdele til
grundlag for en beskrivelse over riget. Beretningerne aflagdes
af amtmænd, fogder, sorenskrivere og præster.
Fra Kristians amt er der for 1743 fra Gudbrandsdalen
efterretninger om agerbruget af provst og sognepræst til Fron D.
Schjøth, fra foged Pram og sorenskriver Ziegler.
I Faaberg dyrkedes byg og lidt rug; præstegjeldet kunde
brødføde sig selv i gode aaringer, ikke mere.
Præsten "Pihl skriver 1743: I Gudbrandsdalen vokser
gemenlig byg, dog ei i saadan mængde, at deraf noget kan udføres.
Alene i gode aaringer kan bonden føre nogle voger mel til Røros
kobberverk at sælge. Vinterrug saaes her kun saare lidet, for
flyvehavren at faa udrenset af ageren. Rugbraater ville heller ikke
arte sig. Værling eller sommerrug vokser der noget af i Lom
præstegjæld, naar gode aaringer falde, men havre saaes her
gemenlig ikke mere af, end man behøver til hestenes foder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
