Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
495
Øier avlede, efter præstens beretning i gode aar mestendels
nok til egen forsyning.
Sognepræst Hans Frisach skriver fra Lom i 1743: I dette
præstegjeld vokser godt byg og væring, naar Gud bevarer fra
frost. Formedelst noget utøi, som genereres i jorden, hvilket af
indbyggerne kaldes urenske og opæder roden af bygget, naar her
mange aar efter hinanden med bygsæd kontinueres, maa saaes
jevnlig hvert 3die aar vaarrug, hvilken dræber urensken. I visse
agre er c^ette utøi saa overflødigt, at hvert andet aar maa saaes
rug, da derimod samme utøi er mindre paa en del agre, saa at
vel tre aar efter hinanden kan saaes byg, hvilket indbyggerne
holde mest fordelagtigt, efterdi bygsæden her paa stedet folder
mere end rug. Al ager bliver gemenlig tilsaaet og hviler ikke
noget aar, undtagen et lidet stykke, som kan være forsømt med
rugsæd eller betagen af landhavre. Derpaa omtaler han
vandingen. Naar aaret er godt, sælges der korn dels paa Røros,
dels til andre bygder. Sorenskriveren siger, at der avledes
10—12 fold.
Der er en anden beskrivelse af Lom, forfattet 1757 af
præsten Klem. I denne findes tegning af den da brugelige plog.
Den har skraat stillet veltefjæl.
Om Gudbrandsdalen provsti skriver provst D. Schjøth, sognepræst
i Fron : Byg er her den almindeligste sæd formedelst sommerens
korthed. Agrene er ei meget store imod mængden af kreaturerne,
thi denne grovsandige jord saavelsom bygget behøver megen
gjødning. Enhver mand saar til husfornødenhed 1 å 4 skjepper
vinterrug, eller undertiden lidt værling, som dog er mislig og
kun lidet giver af sig. Erter bliver de fleste aar ikke modne,
næper og roer stjæles bort. Havre ved man lidet af, avlingen
vil i gode aar neppe tilstrække for den overflødige mængde af
husfolk, som gifter sig her og faar sig tildelt en liden flek, dels
ingen at bruge. Føres noget korn eller mel til Røros kobberverk,
hentes igjen fra Hedemarken eller Toten. Men naar aaringen
slaar feil, er her sult og jammer, da førselen fra kjøbstæderne
er vidtløftig og kostbar, saa at de fattige ei kan udstaa dermed.
Man flk i 1740 1,U mindre end i de bedste aaringer, straks
begyndte nøden at ytre sig; i 1741 Vs mindre end i de bedste
aar, da steg trangen sterkt; i 1742 1/g mindre end i de bedste
aar, hvorpaa det gjaldt om de flestes liv. En stor del maatte
ogsaa have døet af sult, hvor meget de brugte gran- og
furu-bark, dersom de ei i stor mængde havde hentet korn fra byn,
26 mil herfra.
Provst Schjøth dadler den maade, hvorpaa fædriften foregik,
nemlig at der fødedes for meget fæ. Det var, siger han,
fordelagtigere at holde 20 velfødde end 30 sletfødde kjør. Ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
