Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
KRISTIANS AMT.
gjør han opmærksom paa, at arbeidet med at samle og fremføre
mose, beit og andre fodersurrogater var for kostbart. Han
er-kjender dog, at det var vanskelig at forandre denne driftsmaade.
Om Gudbrandsdalen fogderi siger fogden Christen Pram:
Det korn, som her avles, er den meste del byg og lidt rug. I
gode aaringer avles her mere, end her fortæres, hvilket almuen
maler til mel og sælger det paa Røros; thi korn, malt eller rug
sælges her sjelden noget af. Ellers er avlingen her 4, 5, 6, ja
7 og 8 fold, hvilket den og maa være, naar folk skal have deres
udkomme, thi her er kun liden sæd, og jevnligst er sæden paa
en fuld gaard 8, 9 ä 10 tdr., dog er her nogle faa gaarde, som
ikke tilsaaes med 20 tdr. sæd.
I sorenskriver Sommerfelts beskrivelse 1743 siges om Toten,
Vardal og Biri, at agerdyrkningen i disse bygder er ganske
ensartet. Avlingen bestaar i byg, havre, erter og rug, hvoraf i
gode aar noget sælges, dog mest rug og byg. I Vardal og Biri
saaes i daarlige tider væring, som dog ikke giver synderligt af
sig. Kornvarer er beboernes eneste næring, thi naar de ikke
deraf kan sælge til skatters og udredslers svarelse, har de intet
andet end heste og fæ, hvoraf de dog ikke af mangel paa foder
kan holde saamange, at de ved saadan handel kan udbringe
det, de til sine udgifter behøver. Dog har de i disse haarde
aaringer været nødt til at sælge sine kreaturer til sin store
skade, som nu befindes, da et velsignet høaar indfalder, men
kreauturerne i bygderne er faa.
Særlig om Toten præstegjeld forklarer sognepræsten Ole
Hannibal Hoff: Her avles mest byg, som i gode aar, naar ikke
brændevinsbrænding var, kunde udføres i mængde eller gjemmes
til haarde aar. Dernæst rug, som i temmelig kvantitet udføres
til Kristiania og Kongsberg, men bliver største delen brændt til
brændevin, hvormed de sig selv, Valdres og Gudbrandsdalen for
giver. Havre og graa erter avles lidet, dog til nødtørft. Hvede,
tore og boghvede avles ganske lidet.
Om Land siger præsten, at der saaedes byg, blandkorn, havre
og rug. Ingen gaard avlede til salgs, faa til egen fornødenhed.
De fleste maatte kjøbe fra Toten, Vardal og Gran
I Aurdal saaedes blot byg, enkelte saaede tillige lidt rug,
høist Vs skjeppe, i tørre bakker, til julekage. I en del af Reinli
anneks saaedes havre. Avlingen var aldrig, end ikke i de bedste
aar, tilstrækkelig. Der kjøbtes fra Bragernes, Hedemarken og
andre steder.
I Slidre saaedes, ifølge beretning af præsten Herman Buge,
sommerrug og torekorn, men ganske lidet. Hovedsæden var byg,
hvoraf saaedes 2ä/3 skjepper (48 1.), i den bedst gjødslede jord
kun 2 skjepper (36 1.) paa maalet, hvorefter avledes i middels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
