Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
KRISTIANS AMT.
amtet i det hele dengang at kunne brødføde sig, idet Land oç
Valdres maatte kjøbe korn, medens andre dele af amtet kunde
sælge.
Gudbrandsdalen kunde omkring 1750 i gode aar sælge endel
kornvarer, men trængte i mindre gode aar at kjøbe. Det samme
vär;. ifølge Hiorthøy tilfældet omkring 1785. I slutningen af det
l’8i3e aarhundrede fik blandkornavlen nogen udbredelse, ligesom
havreudsæd forsøgtes. Der saaedes hamp. I almindelighed
gjøäsledes ikke oftere end hvert 5te aar. Man maatte anvende
kraftigt saakorn, og der saaedes tykt, 2-<-3 skjepper paa maalet
af byg. Dette skede baade af hensyn ’til ugræsset, særlig
floghavre, og af hensyn til tørken. Man maatte af og til lade jorden
hvile for at faa den renset for floghavren. Paa* hellelandet
ned-meiede man ugræsset to gange om sommeren og indhøstede foderet;
om høsten saaedes rug.
Saatiden var sidst i april eller først i mai.
Høiden over havet og afstanden fra kysten var’ i det hele
afgjørende for valget af hovedsædart. I de høiereliggende
dal-bygder var bygsæden langt overveiende og ofte den eneste slags
udsæd.
De høiereliggende bygder med sit indknebne agerareal og sin
forholdsvis store foderavl skaffede bygget den velhævdede
jordbund, denne sædart trænger.
I Toten, Vardal, Biri og Land var 1665 bygavlen den langt
overveiende. 1723 var havreudsæden tiltaget; dog udgjorde
bygget endnu henimod 70 pct. af den samlede udsæd. Paa de
høiereliggende gaarde i Land dyrkedes udelukkende byg.
Ingen gaarde i Land præstegjeld avlede korn til salg, de
fleste maatte kjøbe.
Paa Hadeland stod agerbruget noget tilbage. I gode aaringer
kunde enkelte bønder sælge nogle faa tønder rug, byggryn eller
malt til de nærmeste byer; men dette bedrede sig senere.
Grunden til agerbrugets mindre gode udbytte tilskrives den overhaand,
landhavren havde taget i deres agre. De gaardbrugere, som
havde tilstrækkelig magt dertil, lod, for at faa bugt med den,
agrene ligge i to aar, idet de pløiede og bearbeidede dem, som
om de skulde være tilsaaet. Naar landhavren var kommen
frodig op, nedmeiedes den før modningen.
Paa Hadeland dyrkedes i 1665 mest byg; paa de fleste
gaarde saaedes tillige lidt blandkorn, rug, erter, lin og hamp.
1723 var bygavlen end mere fremherskende. Rug dyrkedes
hovedsagelig paa de større gaarde. I slutten af aarhundredet siges
salg af rug at være en betydelig indtægtskilde for de søndre
bygder af Kristians amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
