Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
499
I skrifter fra midten af 18de aarhundrede og senere omtales
landhavren (avena fatna) som et meget almindeligt agerugræs. I
Vestre Totens «kaldsbog» har sognepræst Ole Hannibal Hoff"
(1725—59) skrevet følgende om avena fatua: «Landhavre, den
Oplandenes plage, var her i saadan mængde, at kornet var halvt
blandet dermed, hvilken jeg saaledes ødelagde: Jeg lagde mig
til 4 ä 500 duer, hvilke særdeles gjerne æde dette frø, som ogsaa
have opædet den, at der nu findes lidet eller intet igjen, hvorfor
jeg og nu haver afskaffet dem.»
I Valdres saaedes 1665, foruden hovedsæden byg, lidt rug og
hamp paa de fleste gaarde. I 1723 var udsæden omtrent
fordoblet, der opføres nu kun bygudsæd. 1743 saaedes byg og lidt
rug. I en del af Reinli anneks saaedes havre. Avlingen var
end ikke i de bedste aar tilstrækkelig. I Slidre kunde enkelte
gaarde sælge korn.
Det heder, at hr. Christian Smidt, som var sognepræst i Øier
mellem 1761 og 1778, først lærte øiværingerne at saa vinterrug,
da man forhen kun kjendte vaarrug.
Fra slutningen af det 18de aarhundrede bliver oplysningerne
om agerbruget fyldigere.
Efter Hiorthøy var i 1785 den i Gudbrandsdalen mest
brugelige sæd byg, vinterrug, hamp, lidt hør, sjelden haVre,
sommer-rug og lidt blandkorn. Et og andet sted saaedes graaerter og
lidt sommerhvede til husholdningen. I gode aar avledes af byg
og rug ikke alene til bygdens nødvendighed, men der førtes meget
mel og korn paa kløv om sommeren og kjørtes paa sneføret om
vinteren til Røros kobberverk, til Foldalens kobberverk og til
Østerdalen, hvor en vog usigtet eller sammalet mel kostede fra
72 skilling til 1 rdlr. og derover, en tønde byg og rug fra 3 til
4 rdlr. Dette svarer til kr. 11.80 til kr. 15.80 pr. 100 kg. mel
og til kr. 6.50 til kr. 8.60 pr. hl. korn.
Bygget og rugen var efter Hiorthøy i gode aar særdeles
marvfuld og tyndskallet, saa at en tønde af bedste korn veiede fra
5 til 6 voger eller fra 15 til 18 bpd. Dette svarer til 65 til
78 kg. pr. hl. Kornet gav meget hvidt og velsmagende mel.
Af byg avledes der almindelig fra 6 til 10 fold og derover.
Derimod gav sommerrugen, som her kaldtes væring, ikke saa mange fold.
Hiorthøy omtaler, at til gjødning af agrene brugtes især
ko-gjødsel og faaregjødsel (sautalle). Kogjødselen kjørtes paa læs for
læs ud om vinteren lige af fæhuset og i rader omtrent 8 alen
imellem hver rad. Saasnart sneen smeltede om foraaret, spredtes
gjødselen tyndt ud og sloges smaa, før de pløiede.
Efter Sommerfelt gik agerdyrkningen frem i hans tid i
slutningen af det 18de aarhundrede. Valdres stod længst tilbage,
og aarsagen hertil søgte han i den store mængde smaa gaardbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
