Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
505
harpedes det paa almindelige jernharper. Efter kastningen
adskiltes fire slags korn, væggerand eller kornet nærmest væggen,
længst fra kastekolven, var det tungeste og bedste, derefter kom
brødkorn, letkorn ; endelig svinekorn, som bestaar af avner,
floghavre og nelder. (Hiorthøy.)
Gaardbruget i Kristians amt som i andre amter havde
bestemte, hævdbundne fremgangsmaader ved bearbeidning af jorden
som ved gaardens drift i det hele. Sønnen drev som faderen og
bedstefaderen havde gjort, uden at tænke over, hvorfor det skulde
gjøres netop paa den maade.
Jordbruget blev drevet slig, at landmanden skulde saavidt
muligt frembringe paa sit eget brug alt, hvad han behøvede til
underhold og beklædning uden at kjøbe, og dette har vistnok
bidraget sit til, at der var liden opfordring til at foretage
drifts-forandringer. Der var lidet behov for salg af gaardens produkter og
ikke noget krav fra kjøbere om forandrede eller forbedrede varer.
Disse tilfredsstiller behovet paa gaarden, og man blev staaende,
hvor man havde staaet.
Man levede af det gaarden frembragte: korn, kjød og melk,
og klædte sig med uld og skind o.s.v. Alt tilvirkedes i hjemmet;
man var sin egen skomager og skrædder, malte selv sit korn og
bagte sit brød, melket sine kjør og gjeter, og behandlingen af
tnelken besørgedes af hjemmets kvinder; der kjærnedes og ystedes
paa samme maade som moder og bedstemoder havde gjort, og
produkternes kvalitet gav ingen grund til kritik, fordi man ikke
kjendte nogen anden behandlingsmaade; smør var smør og ost
var ost.
Landbruget var indtil 1850—60 et udpræget kornavlsbrug.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede var veiene daarlige og
læse-kj’ndigheden ikke stor.
Landbruget kunde ikke naa nogen høi udvikling. Fagskoler
olier skrifter om landbrug var ukjendte, og man havde ingen
særskilt oplærte mænd, som kunde give veiledning. Fremgang i
bedriften kunde skyldes en og anden person, som kunde opnaa
en indsigt, der lod ham optræde som foregangsmand.
Potetavlen tog fart i begyndelsen af det 19de aarhundrede.
I aarene 1807—14 under krig og dyrtid lærte man at vurdere
poteten, saa den efterhaanden blev almindelig.
I tiden 1807—14 indtraf flere uheldige aar, 1812 og tildels
1813 gav ringe avlinger, fiendtlige krigsskibe hindrede tilførsel
af fremmed korn, og nøden blev i mange egne stor. Man søgte
at drøie det mel, man havde, med finknust bark, især af alm
og furu.
Erfaringerne fra krigsaarene bragte folk til at betragte
korndyrkningens udvidelse som meget vigtig. Der arbeidedes ivrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
