Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
KRISTIANS AMT.
Der var en bestemt orden for anvendelse af brak eller attlega.
Ifølge Frostathingsloven pligtede leilændingen at lade fjerdedelen
af ageren ligge til træde.
I Magnus Haakonssøns regjeringstid blev indbyggerne i Hamar
bispedømme paamindet om tiende af sit træde og af greftesæd.
Store dele af landet havde vistnok sine agre inddelt i fire
skifter, hvoraf det ene stadig laa til træde. De øvrige tre
be-saaedes med vaarsæd.
Ved trædet flk ageren hvile og rensedes for ugræs og tjente
derhos som beite for fæ. Al gjødsel lagdes paa trædet, kun om
det blev noget tilovers, skulde resten føres paa den anden ager,
hvor det bedst trængtes.
Over Oplandenes bedste bygder fandt trædet mindre
anvendelse, idet man her ved en omhyggelig vaarbearbeidning og
veksling mellem kornsæd og belgsæd holdt ugræsset itømme.
Regelmæssigt omløb var sjelden, selv om der saaedes flere
slags sæd. Dog var der visse grundregler for sædfølgen. Efter
forudgaaende gjødsling saaedes byg, blandkorn og havre. Eller
der saaedes blandkorn efter gjødsling og derpaa havre, gjerne i
flere aar.
Ved Mjøsen og Randsfjorden var agerbruget af stor betydning.
De gode naturlige betingelser for agerbruget og kornvarernes høie
pris inde i landet fremkaldte et sterkt kornbrug, og agerbruget
tilsidesattes sjelden for andre næringsgrene. Sædfølgen ordnedes
paa en for sterkt kornbrug heldig maade.
I fjeldbygderne besaaedes al ager hvert aar; der brugtes
sterk gjødsling, og oftest gjødsledes al ager hvert aar næsten
udelukkende til byg. Denne brugsmaade havde sin grund i
agerarealets ringe udstrækning og det rige tilskud af foder fra udslaatter,
fjeld og skog, saa ageren lettelig kunde holdes i god hævd;
klimatet gjorde det nødvendigt at dyrke en sæd med kort
væksttid, som bygget.
Sommerfelt oplyser om kornavlen omkring 1795:
Hadeland, Toten, Vardal og en del af Biri havde i
nogenlunde gode aar korn at sælge, medens Lesje, Gausdal, Øier,
Valdres og adskillige smaa bygdelag tilfjelds næsten hvert aar
maatte kjøbe korn. Andre bygder, som Faaberg, Fron, Vaage,
Lom og Land hjalp sig almindelig selv med korn og kunde i
gode aar sælge noget.
Der tærskedes med tust eller pleiel fæstet til en stang.
Kornet rensedes først ved et sold med mange huller, almindelig
heftet under taget med to strikker; det hang saa lavt, at kornet
med den smaa halm østes i samme. Halmen blev liggende igjen,
medens kornet gik gjennem hullerne. Den igjenliggende smaa halm
gaves almindelig til hestene. Derefter kastedes kornet, og siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
