Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.JORDÜRL’Q..
507
spille nogen særlig rolle for sit distrikt, den største beholdning
var ca. 780 tdr. i 1831;. det blev i 1843 tilladt solgt, og
kapitalen skulde anvendes til almennyttige indretninger til kommunens
bedste; dette magasin flk betydning som mønster for de mange
senere, men det var et indviklet styre og tungvindte
bestemmelser.
Sorenskriver Hagerup i Gudbrandsdalen foreslog oprettelse af
kornmagasiner. Høstens store forskjellighed paa høiderne og i
dalene, den lange, besværlige korntransport og det fremmede
korns uduelighed til saakorn gjorde magasiner nødvendige her
fremfor nogen anden del af landet. Han forelagde en plan for
magasiner for hvert præstegjeld i hele fogderiet, beregnet efter
2 000 ä 2 400 tdr. byg, som her var det eneste brugelige
saakorn. Forslaget blev ikke bifaldt; men Hagerup støttede sagen
ved bidrag til Frons bygdemagasin, og hans forslag synes tildels
at have været forbillede for det omkring 1800. af Ivar Haagenstad
oprettede kornmagasin for Vaage, det saakaldte Haagenstadske
magasin.
I 1783 foreslog amtmand Sommerfelt et magasinhus i hvert
præstegjeld ved hovedkirken paa den forrige eksercerplads, i det
hele mindst 17 magasiner for Kristians amt. Til hver bygning,
et stort 3-etages stabbur, skulde kongen bidrage 100 rdlr., de
øvrige udgifter udlignes paa bønderne. Beholdningerne, til hvis
indkjøb den kongelige kasse maatte bidrage med halvparten,
skulde mindst udgjøre Vio af det for vedkommende præstegjeld
nødvendige aarlige saakorn, for hele amtet ca. 600 tdr. til at
begynde med.
Regjeringen afsatte et fond, det saakaldte bygdemagasinfond,
15000 rdlr., salgssummen for en statsalmenning; ved resi. af
28de mai 1788 bestemtes denne anvendt «til bygdemagasiners
indretning og andet almennyttigt brug». Renterne ydede i tidens
løb bidrag til magasinerne, men fondet var forholdsvis
ubetydeligt og dets virksomhed i det hele af ringe betydnipg. Derimod
gjorde regjeringen et udkast til plan for bygdemagasin, hvilket
udkast benyttedes ved mange af de senere oprettede magasiner.
Fra 1807 og senere stiftedes egne sogneselskaber for de
enkelte bygders fremgang, saaledes i 1809 Selskabet for Vaage Vel,
stiftet af Ivar Haagenstad, i 1811 et selskab for Ringebu.
I krigsaarene lagdes derfor grundlaget for en række
bygdemagasiner; disse maatte begynde med lidet, men de viste sig at
være til stort gavn for sit distrikt, omend midlerne var smaa.
I Kristians amt oprettedes i denne tid dog kun et par
bygdemagasiner, for Land og Aurdal i Valdres og vistnok og for Sel
og Hedalen annekser til Vaage.
Senere oprettedes mange bygdemagasiner rundt om i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
