Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
KRISTIANS AMT.
Kong Karl Johan ydede af sin egen kasse ikke saa smaa hidrag
hertil, saaledes i 1819 til et magasin for Slidre, Lesje og
Lesje-skogen m. fl.
I 1833 var der i hele landet 249 bygdemagasiner med en
beholdning af 84 171 tdr. korn; af disse var 10 i Kristians amt,
og beholdningen var 4179 tdr.; af disse var kun 3 tdr.
blandkorn, resten byg.
Af beholdninger var dog halvparten ikke i oplag paa
magasinerne, men i udlaan, af hvilke der svaredes renter.
Ved de lettere kommunikationsmidler og handelsforbindelser
sank kornpriserne. Interessen for bygdemagasinerne tabte sig i
1840-aarene; der klagedes over, at udlaanene var for dyre.
Magasinerne benyttedes mindre. Akers bygdemagasin blev solgt i 1843,
og den beskedne sum, dette udbragte, blev det grundfond,
hvorfra Akers sparebank senere har udviklet sig. Nu kom
nedlæggelserne slag i slag; kommunestyrerne søgte magasinerne solgt for at
støtte andre formaal inden kommunen, som oprettelse af
sparebank, faste skoler, tilskud til fattigvæsenet m. m.
Departementet erklærede, at det ikke saa sig istand til at
fremsætte forslag til organisation af bygdemagasiner, hvorved de
mange ulemper kan undgaaes. Selskabet for Norges veis
direktion anførte, at det maatte være den naturligste fremgangsmaade
at ophjælpe den sikrere næringsvei, fædriften; dennes overskud
kunde altid give de kornfattige bygder midler ihænde til at kjøbe
den manglende brødføde; fædriftens udvikling vilde medføre en
forøget kornproduktion i de bygder, hvor de klimatiske forhold
ikke gjorde den fraraadelig.
Ved kgl. resi. af 29de april 1854 besluttedes fondet anvendt til
udlaan til kommuner for at afhjælpe korntrang og efter senere
bestemmelse kunde det anvendes til udlaan til næringsveienes
fremme i landdistrikterne.
Agervanding. I de herreder, hvor nedbøren er liden i
kornets væksttid, vandes agrene og engen. Dette er især i brug i
Nordre Gudbrandsdalen i Lom, Skjaak, Vaage, Sel, Lesje og Fron,
tildels i Dovre.
I Lom, Skjaak, Vaage og Sel ansees vandingen for aldeles
nødvendig.
Der falder lidet regn i Nordre Gudbrandsdalen, og vanding
vil ikke helt kunne sløifes her. Det er en følge af klimatet.
Nedbørmængden i fjeldbygderne i amtet er liden.
Nedbørhøide i millimeter.
Dovre...........378
Sandbu i Vaage.......308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
