- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
512

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512

KRISTIANS AMT.

eller stokke med udhulede render; fra trørne lægges ferar. Disse
ferar lægges fra troen paa skraa, saa vandet løber raskt. Fererne
deles i sting, hvilket efter Aasen betyder noget at dyppe i, og fra
stingene fordeles vandet over agrene med skjeltereka. Arbeidet
kaldes skvetting.

Der vandes sjelden, før kornspirerne, «eigindet», «enet», er
kommet op. Ved første vanding trædes disse spirer helt ned.
Man graver ferar og gaar og vander, som om der ikke var spiret
korn. Dog bliver der tykke, aksrige agre, som er eiendommelige
for disse bygder. 5 til 6 hl. korn pr. maal er ikke sjeldenhed,
og det er godt og tungt korn, hvidt og tyndskallet med melen
kjerne.

Nedtrampningen af spirerne synes ikke at skade kornet,
tvertimod bliver der fin halm og vægtigt korn, og det bliver bedst,
naar der traakkes godt.

Det vand, som bruges til vanding, næres for en stor del fra
snefonner. Kommer der lidet sne i fjeldet udover vinteren, bliver
det smaat med vandingsvand om sommeren, og da er udbyttet
af agerbruget lidet.

For vandet, som kommer fra snefonnerne, er der lange,
gravede kanaler nedover fjeldet til nær den gaardgrænd, som skal
bruge vandet. Og nedover den bratte fjeldside udnyttes hver
afsats og skraaning for at bringe bækken videre i den retning,
man ønsker, til den kommer ned i urerne; her føres vandet i
trærender, udhulede af træstammer; thi dette lænde slipper vandet
igjen; men saa gaar det igjen i grøfter, hvis det er muligt, til
ovenfor gaardene i lierne. Men ogsaa her er der ofte sænkninger,
hvor der maa lægges «leikjer» eller «løikjer», trærender.

Ofte er mange gaarde sammen om en vassveg.

Strandsgrænden i Lom med mange gaarde som Blakar, Mork,
Synstad, Frøise og flere, ialt 20 brug, har en omtrent 12 km.
lang vassveg fra Vuluelven.

Vandet fordeles efter gaardenes behov, ikke efter deres
størrelse. Der deles vistnok efter den dyrkede jords udstrækning,
men og efter dens trang til vanding, efter dens art og tørst; om
nogen har adgang til andet vand, f. eks. en naturlig kilde, faar
han afdrag i sin ret. Husmand har sin ret ligesaavel som
husbonden. Vandretten er delt i hele, halve eller fjerdedels «vatn».
1 døgns vanding er et «helt vatn», 12 timers vandingsret er et
«halvt vatn» o. s. v. Hver gaard eller plads vander i bestemte
timer og i en vis omgang. Saadant vand, der deles efter tiden,
kaldes skiftevatn.

Er der faa gaarde om et fjeldvand, saa deles bækken
ovenfor gaardene, saa hver faar vand uden at skifte efter tid; har
man saadant delevand, kan man vande, naar man vil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free