Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
511
Naar m;frf - saaledes har vandet agrene, trækker man tvers
over dem smaa render i jorden, dog ei ligefrem, men noget rnnd
agtige eller bueformige og alle parallele med hinanden,
hvorigjennem man lader vandet dog smaalig og jevnt rinde, og
desuden spruder man vandet ud over ageren med dertil indrettede
skufler.
Man bruger vel at vande agrene ogsaa i Lesje gjeld og paa
Vaage; men dog er vandifigen intetsteds mere gjæhgs end her i
Lom, hvor man bedst forstaar den kunst, og hvor jorden, som
man beretter, er dertil bleven saa vant, at man maa vande paa
den sædvanlige tid, enten regn indfalder eller ikke. Det koster
vel meget arbeide, men dette arbeide bliver dog vel betalt; thi
man regner her paa Lom i almindelighed 10 fold i det mindste,
men oftest derover, til henimod 20 fold. Sæden er mest byg,
dog saaes ogsaa en temmelig del værling, Vs til Vä mod byg,
ligesom ogsaa hamp og næper, men vinterrug kan ei her saaes,
eftersom srieen af de heftige her faldende vinde om vinteren
bort-blæses, hvilket gjør, at man her har tidligere foraar eller før kan
begynde med at pløie og saa end paa andre steder.
Efter at have omtalt renderne beretter Hiorthøy om selve
vandingen:
«To til tre personer om dagen, men især om aftenen, med
særdeles dertil indrettede spader eller skuffer, spreder vandet af
disse grøfter, fra det ene til det andet sted over den ganske ager,
hvilket arbeide i tørre sommere bestandig fortsættes, indtil ageren
skyder; imidlertid ved de med megen behændighed og forsigtighed
at flytte med deres vandskuffel fra en liden grøft i ageren til den
anden for at udsprede vandet uden at nedtræde det opkomne
korn; saa at naar ageren er skudt i aks, kan man neppe se
hverken vandgrøfterne eller de gange, som vandrenderne har gjort i
agrene; thi hvad der nedtrædes, erstattes igjen ved vandets hjælp,
saa ageren staar overflødig tyk og skjøn.»
Paa Vaage og Lom vandedes omkring 1790 efter Sommerfelt
fra den tid, sæden blev lagt, indtil henimod høsttiden. Paa Fron
og Lesje brugte endnu kun nogle gamle at vande i juli maaned.
Sommerfelt omtaler ledninger paa 1 mil og længer.
Hele vandledningen kaldes en «vassveg». Vandét fordeles
over ageren enten ved render, som kaldes «trør», enkelttal tro,
eller ved «ferar». Et sammenhængende sæt trør kaldes en
«leik-gong». Faar man ikke vandet vel fordelt med «ferar» eller
«trør» bruges «skjeltereka» til at skvette det udover med.
Skjelte-reka er ell træspade med skaalformet blad til at skvette med.
Det forklares af skjel ta, pande, paa grund af bladets lighed med
en pande.
Ageren deles i trolag, efter trør, der som nævnt er render
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
