Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
KRISTIANS AMT.
Nydyrkning, som ikke var ubetydelig, blev hovedsagelig nyttet
til fodervækster, væsentlig engplanter.
Engdyrkning og sædskifte kjendtes ikke tidligere. Hvad der
var ager, vedblev at være ager, og eng vedblev at være eng.
Enkelte var begyndt med dyrkning af timothei.
Ordnet sædskifte var saaledes før midten af det 19de
aarhundrede ikke almindeligt. Den ældre driftsmaade i Mjøsegnene
angreb jorden sterkt. Paa 9 til 10 omløb kunde der være 7 til
8 kornavlinger, og et aar gjødslet og et aar ugjødslet brak.
Det begyndende engbrug medførte forandringer.
I Land brugtes der hyppig dette sædskifte: 1ste aar
poteter med gjødsel, 2det aar byg, 3die aar blandkorn, 4de aar erter,
5te aar blandkorn, 6te aar brak, 7de aar rug og 8—Ilte aar græs.
Paa en del af brakmarken dyrkedes sædvanlig grønfoder. Paa
Hadeland, hvor bygget blev dyrket i stor mængde, høstedes ofte
byg i 5 ä 6 aar i rad efter en gjødsling. Braklandet blev
almindeligvis pløiet om høsten, og blev derefter liggende urørt til frem
paa sommeren det følgende aar. Undertiden blev braklandet om
vaaren rispet med ard og tilsaaet med erter og havre, der
høstedes grønne og brugtes til foder. Det ud paa sommeren opvoksede
ugræs blev afslaaet eller nedpløiet, hvorefter fulgte en tarvelig
arbeidning af jorden. Om høsten blev jorden gjødslet og enten
tilsaaet med vintersæd, eller den blev følgende vaar tilsaaet med byg.
Brakkens hensigt blev paa denne maade kun ufuldkommen
naaet. Paa grund af arbeidets mindre hensigtsmæssige ordning
og udførelse blev ugræsset ikke tilbørlig udryddet, ligesom jorden
ikke blev saaledes skjørnet som ønskeligt.
Paa Toten, Hadeland og Land er kornavl fremdeles noksaa
sterkt dreven i forhold til fodervæksterne. Det er temmelig
almindeligt, at der i disse bygder bruges et 9-aarigt skifte,
saaledes : 1 brak, 2 rug, 3 og 4 eng, 5 byg, 6 poteter, 7 byg eller
blandkorn, 8 erter, 9 blandkorn, et brug, som stiller temmelig
store fordringer til jorden. Noget lignende brugsmaade, dog ikke
sjelden med flere græsaar, er der i de fleste bygder omkring
Mjøsen og Randsfjorden. Disse bygder kan taale denne
brugsmaade paa grund af sin rige jord med underlag af kalksten og
lerskifere.
Et blandet brug sammensat af veksel brug paa den aabne
ager og 2 eller 3 aar eng er anvendt paa Oplandet.
Det gamle sædskifte i Gudbrandsdalen var dette: Ageren
deltes i 4 skifter. Første aar byg, andet aar byg, tredie aar
vaarrug, fjerde aar «attlega» (brak). Senere sattes ind lidt poteter
og lidt grønfoder istedetfor brakken.
I fjeldbygderne søgte man at indrette driften slig, at man
kunde hjælpe sig med mindre arbeidskraft. De midler, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
