Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
519
brugte, formindskçde brugets produktionsevne. Fjeldslaatterne
udnyttedes mindre, idet det blev for kostbart at leie slaattefolk,
og ofte var de næsten ikke at opdrive. Følgen af dette var, at
man vinterfødde færre kreaturer, og der produceredes mindre
gjødsel, og hjemmebøen gav mindre udbytte paa grund af den
svagere gjødsling, den flk. Med de stigende arbeidspriser og det
mindre udbytte af jorden blev fjeldbygderne ikke godt stillet, og
der fandt en sterk udvandring sted.
Priserne paa jordbrugets produkter har steget, men ikke i
samme forhold som skatter og arbeidspriser. Aarsagen til
vanskelighederne for jordbruget i fjeldbygderne ligger i klimatet, den
lange vinter, den stenede, bratliggende, tungbrugte jord, der ikke
let tillader brugen af maskiner. Befolkningen har dog søgt at
udnytte de nye opfindelser.
I de afsidesliggende bygder har de forbedrede
kommunikationsmidler gjort, at de, som bor her, ikke længere er saa
selvhjulpne, som de var tidligere. Før dyrkede de selv det korn, der
trængtes til husholdningerne, enkelte bygder havde noget tilovers;
nu kjøbes der meget mel, ikke alene rugmel til kagebrød, men
ogsaa andre, finere og simplere melsorter. Der er foregaaet endel
forandringer i madstel og klædedragt. Før spistes der af brød
næsten bare fladbrød; nu fortrænges det tildels af kagebrødet,
nydt ved siden af kaffe.
I Nordre Valdres kunde bygden for en menneskealder siden
brødføde sig selv.
Dette sædskifte: Sort attlega, byg (gjødsel), byg, byg, lidt
gjødsel, væring (d. e. vaarrug), er endnu noksaa almindelig baade
i Lom, Skjaak, Vaage og Lesje. I Lesje og Dovre dyrkes ikke
rug, hvorfor det almindelige omløb her var 3 aar byg, 4de aar
attlega. Attlega er delvis brugt i alle bygder i Nordre
Gudbrandsdalen, men ikke alle bruger sort attlega. Istedetfor sort attlega,
hvor jorden stadig holdes sort og fri for ugræs ved gravning med
jernriver eller harvning o. 1., bruges ikke sjelden i Sel, Hedalen,
Vaage, Dovre, attlega paa det vis, at ageren et aar simpelthen
ligger øde uden at arbeides, og den gror da til med ugræs, som
slaaes efter den vanlige høslaat. Ved denne fremgangsmaade
bliver jorden værre opfyldt af ugræs end før. Man har agre,
som altid bærer korn, undtagen attlegaaaret, og engen bliver
sjelden vendt. Noget egentlig vekselbrug er der ikke. Da meget
ager er udlagt til eng, er i den senere tid endel af husdyrgjødselen
lagt paa engen (overgjødsling), hvilket ikke er heldigt i det tørre
klima. I Nordre Gudbrandsdalen er man ikke langt fremme i
kunstig engdyrkning, og en hel del af det areal, som opgives som
kunstig eng, er eng, som har gjort sig selv; jorden er ikke
arbeidet, og der er ikke saaet, men kun overgjødslet lidt af og til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
