Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
521
I Nordre Fron, Vaage, Lom og Dovre er der i 1907 lidt stigning,
i Skjaak og Lesje aftager kornavlen fremdeles. Istedet har
grønfoderdyrkningen tiltaget lidt; men oftest er det engen, som har
kommet istedetfor kornagrene. Af belgsæd dyrkes lidet, og naar
poteterne, som har holdt sig omtrent uforandret, undtages, næsten
ingen rodfrugter. Nordre Fron har 367 maal turnips, alle de andre
herreder mindre end 100 maal hvert, kun 186 tilsammen.
Græsfrøavl synes at have aftaget igjen.
Agrene var fulde af jordfaste stene og stenrøiser og af
uregelmæssig form, og paa saadan ager var arden særlig brugelig, fordi
den kunde løftes op over stenene eller gjøre bugtede furer rundt
stene og stenrøiser. Arden afløstes ikke her af plogen før langt
ud i det 19de aarhundrede, og man fandt derfor ikke rydning
og regulering af agrene nødvendig.
Ard bruges især for at skjørne jorden. Arden løsner jorden,
men vender den ikke som plogen, den er et nyttigt redskab, der
ikke gaar helt af brug.
Agerbrugsredskaberne var i lange tider uforandrede. I
amtet brugtes plog og ard. Plogen brugtes i 1790, hvor der
maatte saaes tidlig, og hvor der var lerjord. Der pløiedes da
engang, saaedes og harvedes. Plogene var alle uden hjul og
mangesteds uden ristel eller langjern.
Meget bedre behandledes jorden dengang med ard, hvis nytte
var saa erkjendt, at den brugtes næsten overalt, hvor saatiden og
jordbunden tillod det. Sommerfelt skriver: Dette ypperlige
redskab, som har nogen lighed med den i Danmark saakaldte krog,
er en art af plog, uden muldfjæl og langjern, hvis skjær er
et ligebenet triangel, som aabner furen i midten. Med denne
arbeidedes jorden 3 gange, og der harvedes en eller to gange.
Arden brugtes, foruden paa stenet jordsmon og bakket terræn
i enkelte af de høiereliggende dalbygder, tillige i nogle af de
bedste jordbrugsdistrikter som paa Toten, hvor jorden ogsaa var
stenet, og hvor man havde forholdsvis god tid til
vaaronarbei-dernes udførelse.
Ifølge Hiorthøy (1785) benyttede man i Gudbrandsdalen 2 heste
for plogen; dog havde paa den tid enkelte anskaffet mindre ploge,
paa hvilke væltefjælen var beslaaet med jern; disse kjørtes med
én hest.
Harven var i det 19de aarhundredes begyndelse et
ufuldkomment redskab. Rammen var af træ. Tinderne var rette,
ligeledes ofte af træ, men i somme bygder ofte af jern. Disse
redskaber var lette og kunde ikke gjøre grundigt arbeide. De
dybere gaaende harver med krumme tinder (labbeharver) var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
