Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
KRISTIANS AMT.
kjendt og formaalet med harvningen var ikke løsning af jorden,
men kun at jevne overfladen efter plog eller ard.
Andre redskaber for arbeidet paa ageren var dengang ikke
i brug. Hypning og rensning af poteter blev udført ved
haandarbejde. Haandredskaberne var spade, græv og rive, undertiden
med jerntinder.
Af kjøreredskaber brugtes i sletbygderne kjærrer og høvogne.
I fjeldbygderne førtes hø og korn i hus med slæder uden
jernskoning. Udenfor indmarken brugtes i fjeldbygderne, hvor al
førsel maatte ske paa hesteryggen (klyv), egne sadler, hvortil
vidjemeiser let kunde fæstes.
En husmand i Skjaak, kaldet Vasa-Per, angives at være
opfinder af den første saamaskine, som nu Andes paa de fleste
gaarde i Gudbrandsdalen; den kaldes den lomske saamaskine.
Det heder, at efterat den kom i brug, indtraf der ikke 1 uaar
mod 3 før. Denne husmand siges at være død fattig og
upaaagtet. Sit navn Vass-Per flk han, fordi han reiste om i
Gudbrandsdalen og lagde ledninger til vanding af agrene.
Det er sandsynlig, at denne maskine først er bygget omkring
1810, og at den stammer fra Skjaak; ialfald har den været
forarbeidet der, saalænge folk mindes. Den lomske saamaskine
benytter en valse med fordybninger, hvori korn fyldes fra
saakas-sen. Der er børster, som trykker mod saavalsen og holder
tilbage det korn, som ikke er faldt ned i fordybningerne paa valsen.
En saamaskine med børster i samme øiemed blev opfundet
i 1786 i England af Winter. Om end denne lomske saamaskine
ikke er helt original, saa har den bevist sin overlegenhed derved,
at den har holdt sig i fjeldbygderne med sit stenede lænde og
der har fundet udbredelse. Den er sterk, simpel og billig. Ad
hvilke veie kundskaben om radsaamaskinerne er kommet til Lom,
og der er forbedret, vides ikke sikkert. John Collett paa Ullevaal,
der kom fra England, brugte radsaamaskine, og han havde gaarde
i Vardal og Solør, hvor han søgte at faa sin brugsmaade indført.
Ad denne vei eller ad andre veie er vel kjendskabet til en
radsaamaskine kommet til Skjaak og er der forbedret og gjort
stedegen i lighed med, hvad der skede paa kunstens omraade, hvor
træskjærerne selvstændig behandlede de motiver, som fandt veien
fra andre lande til de afsides bygder.
Den første tærskemaskine i Vardal var paa Nedre Braastad
i 1825. Den blev dreven ved vandkraft.
I den første halvdel af 1850-aarene faldt paany gode
avlinger, især 1852, 1853 og 1854. Landbruget gjorde fremskridt.
Der foregik opdyrkning af jord, man søgte at bringe den dyrkede
jord i høiere kultur. Dette virkede til bedre redskaber.
Tærskemaskiner, oftest for hestekraft, rense- og hakkelsemaskiner kom i brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
