Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
527
1907 spørgsmaal til alle landets herreder om areal af dyrkbar,
men udyrket jord. Der ønskedes oplyst værdien af et maal (ti ar)
dyrket jord inden herredet efter de almindelige priser, videre
hvad det antoges at koste at opdyrke et maal jord (myr,
slaatte-land, havnegang eller skog) inden herredet, fremdeles hvor store
arealer (udtrykt i maal) der var i herredet af udyrket jord, som
antoges at kunne dyrkes med fordel, og hvad deraf var i statens
eie. Endelig ønskedes oplyst, hvortil denne udyrkede, men
dyrkbare jord hidtil havde været benyttet, om den brugtes som
slaatte-land, som havnegang, som skog, eller om jorden ikke havde ydet
nogen nævneværdig økonomisk nytte. Videre ønskedes oplyst,
om der var større myrer (muldmyrer, mosemyrer) i herredet, og
deres areal, og hvad deraf var dyrkbart.
De indkomne besvarelser er bearbeidet af E. Einarsen som
bilag til indstilling fra den under 25de mai 1907 nedsatte
saakaldte jordkomité.
De fleste herredsstyrer har opgivet arealet af det land, som
de anser for dyrkbart, og dette areal udgjør i Kristians amt
167 736—170 736 maal efter jordkomitéen, hvortil skjønsmæssig
er lagt 28 707 maal for de herreder, der ikke har angivet arealet,
saa at det samlede areal af dyrkbar, men udyrket jord skulde
være 196443—199443 maal eller med et rundt tal 198 km.2
Tidligere er det samlede areal af ager og eng i amtet angivet
til 912.9 km.2, og efter dette skulde det dyrkede land i amtet kunne
forøges med henimod 21.7 pct. Arealet af dyrkbar, men udyrket
jord er omtrent 1.8 maal for hver indbygger i amtet.
Imidlertid er der ved jordbrugstællingen i 1907 spurgt om
arealet af dyrkbar, men udyrket jord for hver gaard, og disse
tællinger fører til noget mindre tal.
Efter jordbrugstællingen er det areal, som ikke endnu er
opdyrket, men som i amtet er skikket for opdyrkning, 164822 maal
eller 18 pct. af den nu dyrkede jord. Arealet for hele landets
vedkommende angives til omkring 3.7 mill. maal.
Arealet af udyrket jord, der egner sig til at opdyrkes efter
jordbrugstællingen i 1907 og efter jordkomitéen i 1907 er angivet
i tabellen pag. 528.
Der er efter dette i Vaage, Vestre Toten, Østre Toten og
Dovre forholdsvis betydelige arealer af udyrket dyrkbar jord i
statens eie.
I de i nyere tid delte herreder er det udyrkede land efter
jordbrugstællingen i 1907 fordelt saaledes:
Af Vestre Totens udyrkede areal, ialt 36 241 maal, skulde
paa Vestre Toten herred falde 23396 maal, paa Eina herred
5414 maal og paa Kolbu herred 7 431 maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
