Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
KRISTIANS AMT.
i aaret 1827 eller efter 10 aars forløb var der i landdistrikterne
omkring 11000 brændevinskjedler med tilhørende redskaber; paa
mange steder gik disse kjedler i laan mellem gaardene, og paa
husmandspladsene, der ikke havde tilladelse til at brænde
brændevin, gik redskaberne ogsaa i laan, saa kunsten var snart
almindelig udbredt.
Den ved lov af 1816 indførte husholdningsbrænding var til
nytte for jordbruget, da den i høi grad bidrog til at udvide
potetavlen, hvorved der skede en stor besparelse i kornforbruget.
Efter tællingen i 1907 avledes i Kristians amt 771 534 hl.
poteter, hvilket med fradrag af udsæden udgjør 660059 hl., hvilket
omsat i vægt udgjør 47 520 ton. Fordelt paa amtets befolkning,
119 000 individer, bliver dette meget nær 400 kg. poteter pr.
individ. Det aarlige forbrug til føde for folk antages at være
220 kg. poteter, og dette svarer til et forhrug af 26 180 ton, eller
der bliver hele 21340 ton poteter, som gaar til
brændevinsbrænderierne og andet brug. Avlen af poteter, udsæden fradraget,
fordelt paa hvert enkelt individ, er meget forskjellig i fogderierne.
Avl af poteter
pr. individ.
Kg.
Nordre Gudbrandsdalen.....201
Søndre Gudbrandsdalen.....309
Toten...........598
Hadeland og Land......547
Valdres..........362
Udyrket, men dyrkbar jord. Der er forskjellige opgaver,
dels fra herredsstyrerne, dels fra jordbrugstællingen i 1907, over
arealet af dyrkbar, men udyrket jord i amtet.
Opgaverne over det dyrkbare, udyrkede areal støtter sig til
rent skjønsmæssige angivelser. De er ikke meget at stole paa,
men kan have sit værd, forsaavidt som de viser, hvad der
omtrentlig kan dyrkes efter gaardbrugernes egen mening eller deres
mening, som har udført tællingen. Det tør nok siges, at i de
fleste bygder er det udyrkede areal, som nu med nogenlunde
rimelige omkostninger kan dyrkes, forholdsvis lidet. Jorden er i
det hele godt udnyttet, saa høit op som den kan bære modent
korn. Opdyrkning af ny jord falder i det hele kostbar paa grund
af den store masse sten, den indeholder.
Der er ikke meget af dyrkbar, udyrket jord i fjeldbygdernes
beboede dalstrøg, og den er som regel kostbar at dyrke. Over
korngrænsen er der paa sine steder store vidder god jord, som
vilde kunne dyrkes til græsavl.
Landbrugsdepartementet sendte i skrivelse af 18de januar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
