Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
529
dyrkningsland. Vestre Toten, Eina og Kolbu har et
dyrkningsareal af 8.5 maal pr. indbygger. Østre Toten med 2.1 maal pr.
indbygger, Vardal med 1.7 maal, Søndre Land med 1.8 maal,
Nordre Land, hvor der opgives at være et «betydelig» areal udyrket,
dyrkbar jord, Faaberg med 1.7 maal, Vestre Gausdal med 2.14—
2.57 maal og Østre Gausdal med 2.23 maal pr. indbygger. Brandbu,
Lunner og Jevnaker har henholdsvis 0.8, 0.9 og 0.5 maal pr.
indbygger. Det gjennemsnitlige areal pr. indbygger er i Søndre
Aurdal 1.5 maal og i Nordre Aurdal, Østre Slidre og Vang 1.12,
0.9 og 0.9 maal. I Vestre Slidre gaar det ned til 0.7 maal, og
for Etnedalen opgives der ingen udyrket dyrkbar jord.
I Gudbrandsdalen angives tilgangen paa dyrkningsjord
saaledes: Øier med 0.6 maal, Ringebu med 1.4—1.8, Søndre Fron
med 0.7, Vaage med 1.3, Dovre med 0.8 og Lesje med 1.2 maal
pr. indbygger. For Lom opgives arealet af udyrket dyrkbar jord
at være «kun ganske ubetydelig».
1 flere bygder er der vistnok mere dyrkbar jord end opgivet
i 1907 til jordbrugstællingen. Det samme viser ogsaa delvis
herredsstyrernes opgaver til landbrugsdepartementet i anledning
jordkomitéens arbeider. Saaledes er i Vaage, Sel og Hedalen
opgivet 8 000 maal, medens jordbrugstællingen viser ca. 6 000.
Vaage har meget dyrkbar jord, baade nede i dalen og op imod
fjeldet, og jordsmonet i Vaage er i lierne ofte god, muldholdig
lerjord.
Sammenhængende dyrkningsfelter i Vaage er der i
Sjodals-dalføret, særlig omkring Randsverk, i Stordalen og Langmarkens
statsalmenning. Her er en hel del sætre, som kunde gaa over
til gaarde, og der kunde blive nye gaarde. Havn vil der være
ved at flytte sætrene længer indover fjeldet til Leirungdalen.
I Hedalen er der store vidder, tusender af maal god
dyrkningsjord. Endel ligger nede i hoveddalføret, men det meste i
den næsten ubebyggede, men skogklædte Murudal. Man er ikke
saa avhængig af kornavlen som tidligere, og derfor synes
Muru-dalen at maatte have betingelser for at blive bebygget.
Sel kunde faa et dyrkningsfelt paa 6 000 maal ved
udgravning af Selsmyrerne. Sel har næsten ingen anden dyrkningsjord,
og den dyrkede jord, som findes, er ofte tarvelig.
Meget dyrkningsjord er der i det høitliggende Lesjeskogen.
Fra Lesjeskogen har udvandringen været voldsom, saa selv den
dyrkede jord delvis er udlagt til beite. I den senere tid angives
nedlagt ikke mindre end 23 gaarde, som er draget ind under
andre, efterhvert som beboerne reiste til Amerika. 33
husmandsbrug er nedlagt, og af disse er ikke saa faa udlagt til havn.
(J. Sæland).
34 — KristiaiiR amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
