Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
KRISTIANS AMT.
I 1864 blev det 15 km. lange Lesjevatn udtappet for at
vinde dyrkningsjord; den store bund blev tør, men endnu er
intet af den dyrket. Landet bruges nu til beite, væsentlig for
sau. Det heder, at det ikke er skikket til dyrkning, fordi der er
for magert jordsmon.
I bunden er et fint sandblandet ler. Der er flere snit af
2 ä 3 m.s dybde i dette ler. Over en stor del gaar dette ler
lige til overfladen. For en del dækkes leret af et 21—31 cm.s
lag af lidet fortorvet myr. Paa en del af feltet er denDe myr
igjen dækket af et tyndt, paa enkelte steder optil 31 cm. tykt
lag af fin sand, paa enkelte steder med spor af flyvesandsdannelse,
dog uden egentlige sanddyner. Tælen gaar temmelig dybt ned i
jorden. Under tæleløsningen er jorden en sump, og udover
forsommeren tørker den sterkt ud.
Der, hvor kreaturer uhindret kan beite over vidden, er
liden plantevækst. Furuen har forsøgt at vandre ind; men de
faa, som naar over de første frøaar, har gjeten barkflækket. Paa
de store flader er en meget spredt vegetation af sumpplanter.
Længere bortover fladen er der i regelen ikke beitet. Her
forsøger birk og graaor at indtage pladsen. Saa længe de er smaa,
viser de normal vækst, men naar de kommer i ca. 60 cm.s høide,
saa dør de i regelen ud. Kun nogle faa steder, hvor bækker har
skaaret lidt ind i fladen, og hvor der altsaa har foregaaet en lidt
sterkere afvanding af markens overflade, har de formaaet at
vokse op til en høide af 2 å 3 m. Fladen er forresten bevokset
med rødkløver og sølvbunke (aira cæspitosa), dog ikke tæt bestand,
men de er frodige. Dog viser sig ogsaa her, at det især er, hvor
smaabækker har afvandet overfladen lidt, at kløveren optræder.
Jordens ufrugtbarhed skyldes ikke mangelen paa
plantenærings-stoffe. Vistnok er sanden fattigere paa disse end leret; men
sandlaget er i regelen ikke tykkere, end at det med en dyb
pløining kan gjennembrydes og blandes med det underliggende lag.
Enkeltkornstruktur og den tætte lagring er den egentlige grund
til jordens ufrugtbarhed. Men jordens eiere gjør ikke noget ved
den. De har faaet den tro, at denne jord ikke duger, og de taler
om, at elven burde dæmmes til igjen, saa man kunde faa fiske
ørret der som i gamle dage.
Anvendelsen af den udyrkede dyrkbare jord som havnegang
er den udelukkende eller hovedsagelige i Vardal, Søndre Land,
Jevnaker, Vestre Slidre og Dovre. Ogsaa auvendelsen som
slaatte-land er imidlertid af betydning i de fleste herreder og er den
hovedsagelige i herrederne Nordre Land, Søndre Aurdal, Østre
Slidre, Vang, Faaberg og Østre Gausdal. Anvendelsen som
skog er af betydning i Østre Toten, Vardal, Biri, Ringebu,
Nordre Fron, Vaage, Skjaak og Lesje, i Vestre Toten er endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
