Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
541
Kjøkkenhave maal. Frugthave maal. Frugttræer antal.
Søndre Aurdal . . . 96 41 500
Etnedalen .... . . 19 26 108
Nordre Aurdal . . . 99 36 426
Vestre Slidre . . 48 19 456
Østre Slidre . . 56 8 13
Vang...... 16 1 11
Valdres..... . . 334 131 1 514
Arealet anvendt til kjøkkenhavevækster er, som det sees, ikke
betydeligt, mindst i Nordre Gudbrandsdalen. Sædvanligvis
indskrænker dyrkningen af kjøkkenvækster sig til en flek med
gulerødder, næper og lidt kaal. Men dyrkningen af kjøkkenvækster
kunde faa betydning; thi disse vækster trives som nævnt overalt,
og de vilde yde et værdifuldt bidrag til husholdningen.
Fra 1898 er i amtet ansat amtsgartner og fra 1910
herreds-gartnere i flere herreder.
Fra 1902 er igangsat saaningskurser og grønsagkurser. I 1908
sattes igang lokale havebrugsudstillinger.
Frugttræernes antal er ikke stort, og den største del af
Valdres og Gudbrandsdalen er uskikket for frugtavl, forsaavidt
som der bliver tale om at drive den med fordel. Erfaring viser,
at dyrkningen af frugttræer først kan faa økonomisk betydning,
der hvor middeltemperaturen i maanederne juni, juli. august og
september er 13° C., og dette er som regel kun tilfældet i de
dele af amtet, som ligger lavere end 200 m. o. h., det vil i det
hele sige egnene omkring Mjøsen og Randsfjord, og selv disse
egne maa siges at ligge nær grændsen.
Nu er det vistnok saa, at æbler i enkelte aar kan modnes
omkring Slidrefjorden optil en høide af 400 m., men selv Toten
kan ikke siges at være nogen frugtbygd, om man end avler gode
æbler og kirsebær, helst paa særlig beskyttede steder.
Der synes i forrige aarhundrede at have været interesse for
frugtdyrkning. Kraft beretter, at i Faaberg var der omkring 1820
kaalhaver og kjøkkenhaver næsten ved hver mands gaard, og
frugthaver var ligeledes anlagt paa mange gaarde. Æble-,
plomme-, morel- og kirsebærtræer var udplantede og bar gode
frugter.
Om Gudbrandsdalen heder det, at den strenge og tidlige
vinter og den korte sommer tillader ikke de finere frugttræers
dyrkning; imidlertid modnes kirsebær i Ringebu og i Fron
hovedsogn i gode somre, ligesom ogsaa æbler med nogen omhu kunde
modnes i Øier præstegjeld, men kun meget vanskelig høiere oppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
