Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
KRISTIANS AMT.
I haverne dyrkes ribs-, stikkelsbær-, bringebær- og
solbærbuske og jordbær, og udbyttet af disse er vel den vigtigste
frugtavl i amtet.
Hamp og lin dyrkedes før paa mange steder. I slutningen
af 18de aarhundrede avledes efter Sommerfelt hamp og lin i alle
de sydlige bygder og i Søndre Gudbrandsdalen.
Hampdyrkning var almindelig i Gausdal præstegjeld i 1776;
man havde til husbehov, men ikke til udførsel.
1 aarene 1780, 1781, 1782 og 1783 blev der for Norge af
det kgl. danske landhusholdningsselskab udsat præmier for dem,
der dyrkede mest hamp. I begyndelsen af 19de aarhundrede blev
hamp i flere egne af Norge dyrket temmelig almindelig. 1 aaret
1811 blev der saaledes i Gausdal og tilstødende præstegjeld, for
Selskabet for Norges veis regning, indkjøbt 15 tdr. (20—21 hl.)
hampfrø, hvoraf 5 tdr. blev brugt til uddeling i Nordland og
resten i de sydlige egne af Norge.
Omkring 1820 avledes lin og hamp paa Toten i tilstrækkelig
mængde. Lin og hamp forarbeidedes af Totens kvinder og solgtes
som lærreder og strie til byerne.
Af lin avledes paa Hadeland saa meget, de brugte. Hamp
var der kun enkelte, som avlede.
Ogsaa i Faaberg og Gausdal dyrkedes for det meste lin og
hamp til eget behov. Hamp anvendtes ofte til sædskifte.
Efter Kraft tilvirkede bønderne mest linned af hamp i
Gudbrandsdalen.
Lin saaedes i Gudbrandsdalen mindre hyppig end hamp,
for det meste kun i nylænde, da det i gammel ager kvaltes af
ukrudt. Hamp saaedes overalt, trivedes ogsaa godt i dyb ager og
muldjord.
I Valdres avledes næsten overalt den hamp, som trængtes.
Af lin saaedes der kun lidet.
Tilvirkningen af lin til lintøi fordrer meget arbeide, og da
de billigere bomuldstøier kom almindelig i brug i det 19de
aarhundrede, ophørte dyrkningen af lin her i landet omkring 1860
til 1870. Hampen er ogsaa nu fortrængt af andre spindestoffe,
og hampetaug af jerntraadliner.
Humle vokser vild her i landet; men det er tvilsomt, om
den er oprindelig vildtvoksende eller forvildet. Saameget er
sikkert, at humle, oldnorsk hvmli, nævnes i den ældre
Frosta-thingslov, der er optegnet i det 13de aarhundrede, men hvis
indhold vistnok gaar tilbage til Olav den helliges tid.
Ogsaa vild humle blev tidligere tilgodegjort her i landet.
Fra Kristians amt omtales humle i biskop Jens Nielssons
visi-tatsbøger i 1594. Han fortæller, at der paa gaarden By i Vardal
var en skjøn humlehave; ligesaa omtaler han humledyrkningen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
