Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•JORDBRUG.
543
Biri, og biskopen gav sognepræst Kristian Jakobsen 2 daler til at
kjøbe humle for.
Paa grundlag af opgaverne i matrikulen af 1667 har
sognepræst 0. Olafsen givet en oversigt over humledyrkningen i
Kristians amt.
I Land og Hadeland fogderi stod Gran høiest med 33 gaarde
med humlehaver. Jevnaker havde 7, Land havde 95.
I Valdres nævnes humlehaver kun i Aurdal, hvor 10 gaarde
havde haver, medens resten var som regel paalagt at plante.
I Toten fogderi udmærkede sig Toten præstegjeld, hvor 139
gaarde havde humlehaver. Om de øvrige gaarde heder det
enten, at de var paalagt at plante, eller at de «ikke havde
leilighed».
I Vardal havde 50 gaarde humlehaver, i Biri 43 gaarde.
I Gudbrandsdalen fandtes der ikke mange humlehaver.
I Faaberg var der 12 gaarde, som havde saadanne, i Follebu
var der 13, i Gausdal 27, i Fron 21; de øvrige præstegjeld
havde ingen humlehaver eller saagodtsom ingen.
Fra 1790 skriver Sommerfelt, at humlehaver var ikke sjeldne,
og fra Toten solgtes aarlig en god del.
Dyrkningen af humle naaede vistnok sit høidepunkt i
slutningen af det 18de aarhundrede og fortsattes i det 19de, men
efter krigsaarene 1808—1814 naaede den ikke sin forrige høide.
Humle avledes omkring 1820 paa Toten og Hadeland til
husbehov.
I Aurdal avledes ogsaa humle til husbehov, og i Slidre var der
ogsaa paa adskillige gaarde humle, som i varme og tørre somre
blev moden og god; derimod lykkedes humleavlen sjelden i
Vang.
I Gudbrandsdalen dyrkedes lidet humle, og meget af den
humle, som forbrugtes, kjøbtes andensteds fra.
Humle trængtes i ældre tid i alle bygder, da husbrygning
af øl var almindelig. Da de tyske ølsorter, baiersk øl, omkring
1850 bryggedes i større maalestok, især i byerne, tog
hjemmebrygning af, og humledyrkningen faldt bort, hvortil kom, at det
blev lettere og billigere at kjøbe tj’sk humle.
Karve vokser vildt paa naturlig eng og blev tidligere samlet,
tærsket og renset.
I det 18de aarhundrede har mau paa en eiendommelig maade
i de nordre præstegjeld i Gudbrandsdalen dyrket karve næsten
som anden sæd; man lod svinene, som holder af karveroden,
omrode karvelandet om høsten og saaede da karve i denne
rodning.
Karven optræder meget almindelig.
J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
