Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
KRISTIANS AMT.
gjødselen af kreaturerne samledes, da de stod i hus om natten;
den kjørtes ud og spredtes paa store indhegnede sæterkveer, hvor
der avledes en mængde hø. Dette kjørtes hjem om vinteren paa
sneføret; hvad de manglede af høfoder til de mange kreaturer,
som føddes her vinteren over, blev afhjulpet ved skogfoder:
birkeris af fjeldbirk, granbar, rensdyrmose og finntop eller
finn-skjæg samt hestegjødsel, som blandedes med kornavner og gaves
kjørene istedetfor andet foder eller hø.
Sommerfelt omtaler i 1790, at høavlen formindskedes derved,
at de lod kvæget græsse paa engene om foraaret. De holdt flere
kreaturer, end de kunde fodre i hus til juni maaned, da der først
bliver græs i udmarkerne. >
I det hele har der her i landet neppe været gjort forsøg
med engdyrkning før i slutningen af 18de aarhundrede. Det
første skridt i denne retning har rimeligvis været at gjødsle, pløie
og harve gammel eng og derefter enten lade den skjøtte sig selv
eller ogsaa tilsaa den med høfrø, som man samlede paa
ladegulvet. Denne fremgangsmaade tilraades i amtmand Chr.
Sommerfelts «Agerdyrknings Katechismus» i 1779, hvor det dog tilraades
ogsaa at saa rød- og hvidkløver.
Endnu omkring 1820 var der efter Kraft ikke kunstig eng
paa Toten. I det høieste inddigede man et og andet stykke myr,
skjønt sjelden med tilstrækkelig brede og dyde grøfter; man
vendte myren om, blandede den med sand, gjødslede den, besaaede
den med byg og lod den derpaa ligge til græs igjen. Omkring 1820
var nogle faa begyndt at saa kløver og timothei, men staldfodring
var ikke kommet igang.
Engdyrkningen tog sig op i 1846—1855 og er senere udvidet,
saa den dyrkede eng nu er af største betydning og er nu i amtet
større end agerarealet. Denne udvidede dyrkning af engen danner
grundlaget for den store forandring i landbruget, thi engen er
hovedkilden til foderforsyningen og er dermed grundlaget for
husdyrholdet. De almindelige engplanter er timotheigræsset
(phleum pratense) og kløverarterne (trifolium), fornemmelig rødkløver
(pratense), alsikke (hybridum) og undertiden hvidkløver (repens).
Der er kommet i brug en varietet af rødkløver, der siges at være
opelsket paa en gaard, Bringen, i Land, hvis eier i aarene 1846
—55 saaede frø af den paa gaarden vildtvoksende kløver.
Denne gav rige avlinger, og planterne var mere haardføre og
skikkede til at modstaa vinteren end den almindelige rødkløver.
Disse egenskaber skaffede snart kløveren fra Bringen udbredelse
i omegnen, navnlig i de tilstødende bygder Vardal og Toten,
hvor den har været dyrket i mængde og berømmes for rige
avlinger, og den giver en længere varende eng end almindelig
rødkløver. Denne kløver er nu kjendt under navnet Totenskløver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
